FC Roskilde har ambitioner om Superliga, men økonomisk er klubben under stregen

Underskuddet i FC Roskilde vokser. Det seneste regnskab viser et minus på 1,8 millioner kroner. Dermed har klubben kørt med underskud seks år i træk.

Fodboldklubben FC Roskilde, der frister en tilværelse i 1. division, kører med underskud.

For sjette år i træk præsenterer klubben et regnskab et facit i minus.

Det skriver SN.dk.

Den professionelle fodboldklub kom således ud af år 2017 med et underskud på 1,8 millioner kroner. Det er klubbens hidtil værste resultat, skriver avisen.

Det store minus betyder, at klubbens egenkapital er forduftet. 

Derfor har Roskilde-klubben været nødsaget til at opstøve to millioner kroner i lånekapital. Dem har de skaffet fra et moderselskab, som der i regnskabet ikke er oplyst ved navn.

- Til trods for den positive fremgang i aktiviteterne er der i året realiseret et underskud på 1,798 kr. (millioner kroner, red.), hvilket betyder at hovedparten af selskabets kapital er tabt. Selskabets modervirksomhed har på baggrund heraf valgt at stille 2 mio. kr. til rådighed i ansvarlig lånekapital for selskabet frem til 1. juli 2019.

Samlet set har klubben over de seneste seks år genereret et regnskabsunderskud på 4,5 millioner kroner.

Regnskabet viser, at klubbens udgifter til løn til spillere og ansatte steg med hele to millioner kroner i forhold til året før.

Skal man finde en positiv vinkel på klubbens regnskab, skal man hæfte sig ved, at klubbens samlede omsætning i 2017 steg til 15 millioner kroner, hvilket er 2,7 millioner kroner mere end i 2016.

FC Roskilde ligger i øjeblikket på en 10.-plads i 1. division. Klubben har ikke længere mulighed for at rykke op i Superligaen.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik