Nikolai Stokholm, anfører i FCN Foto: TV 2 Lorry (arkivbillede)

FC Nordsjællands anfører udtaget til landsholdet

Fodboldklubben FC Nordsjællands anfører, Nikolai Stokholm er blevet udtaget til landsholdet - der i næste uge møder Slovakiet.

Det er faktisk første gang i seks år at Stokholm er med i landsholdstruppen.

Til daglig er Stokholm anfører for de danske mestre fra FC Nordsjælland og der gør han det altså så godt, at Morten Olsen nu har udtaget den nu 36-årige midtbanespiller til Danmarks Landshold.

Kampen mod Slovakiet er i øvrigt en træningskamp og spilles næste onsdag - den 15. august - i Odense.