Med to mål i aftenens U21-landskamp mellem Danmark og Rumænien havde FC Nordsjælland-angriberen Marcus Ingvartsen sin store andel i at sikre billetten til næste års slutrunde.
Det har i det hele taget været en god periode for Marcus Ingvartsen på det sidste. Først sikrede han FC Nordsjælland en 1-0-sejr over Lyngby i forrige uge, og siden scorede han en enkelt gang i U21-landsholdets 4-0-sejre over Wales.
Ved mit andet mål headede jeg bolden ned på min venstre hånd. Det skete hurtigt, og den talte heldigvis denne gang.
- Det var rigtig dejligt at få lavet nogle mål, og at få fulgt op på seneste kamp, siger Ingvartsen til bold.dk, inden han beskriver målene:
- Jeg havde besluttet mig for, i hvilken side jeg ville sparke mit straffespark, men jeg ville have sparket højere. Han fik hånden på, men heldigvis sparkede jeg så hårdt, at den endte med at gå ind.
- Ved mit andet mål headede jeg bolden ned på min venstre hånd. Det skete hurtigt, og den talte heldigvis denne gang, lyder det begejstret til bold.dk.
Marcus Ingvartsen har spillet fire kampe i kvalifikationen og har indtil videre scoret fire gange.
- Det er et kæmpe mål for mig at være med ved EM om et års tid. Jeg skal holde min form og spille godt, så jeg kan komme med. Det ville være stort at opleve, siger Ingvartsen til bold.dk.
- Spillet kører bare på det her hold, hvor folk forstår hinadens løbemønstre. Det er nemt at falde ind på holdet, og jeg har tid og plads til at fokusere på mit angrebsarbejde.
Marcus Ingvartsen har i alt spillet 21 U-landskampe for Danmark.
Det var i øvrigt Celta Vigo-spilleren, Pione Sisto, der åbnede scoringen med Danmarks første mål efter 10 minutter.
Dermed er Danmarks U21-landshold for anden gang i træk klar til EM. Otte kampe inde i den ti kampe lange kvalifikation er billetten og førstepladsen i gruppe 5 booket for de danske talenter.