FC Helsingør henter gammel kending hjem

Superliga-oprykkerne FC Helsingør forstærker sig i forsvaret og skriver kontrakt med den lokale dreng Daniel Jørgensen.

Daniel Jørgensen har fået fremtiden på plads, efter hans kontrakt med FC Roskilde udløb denne sommer.

Forsvarsspilleren har skrevet kontrakt med superliga-oprykkerne FC Helsingør, og han vender dermed hjem til den klub, han spillede i som ungdomsspiller.

- Det er med stor glæde, at vi er lykkedes med at hente Daniel Jørgensen til klubben. Daniel er Helsingør-dreng, og nu vender han hjem, efter han som ungdomsspiller forlod Helsingør, siger Janus Kyhl, der er direktør i FC Helsingør, til TV 2 Lorry.

quote Jeg er født og opvokset i Helsingør, så jeg har fulgt klubben på afstand. Og da jeg fik chancen for at være en del af det her eventyr, så blev jeg nødt til at slå til

Daniel Jørgensen, ny forsvarsspiller i FC Helsingør

Skiftede til Roskilde i sidste sæson

Daniel Jørgensen spillede i Helsingør fra han var 9 år til han var 15 år. Derefter rykkede han til Næstved, hvor han spillede 6 år og sluttede af som anfører.

Sidste sommer skiftede han til FC Roskilde, hvor han nåede at spille en enkelt sæson.

- Jeg er født og opvokset i Helsingør, så jeg har fulgt klubben på afstand. Og da jeg fik chancen for at være en del af det her eventyr, så blev jeg nødt til at slå til, siger Daniel Jørgensen.

En forstærkning til midterforsvaret

FC Helsingør har mistet flere profiler over sommeren, så det er en glad cheftræner, der nu henter en forstærkning til midterforsvaret, der kommer ind med masser af divisionserfaring.

- Daniel er hentet ind for at styrke vores centrale forsvar. Vi er skiftet system og er begyndt at spille med tre centrale i bagkæden. Og efter vi mistede Rasmus Minor, har vi haft behov for at forstærke os, siger Christian Lønstrup, der er cheftræner i FC Helsingør.

- Vi har haft et godt øje til ham de seneste par år, men det har ikke kunne lykkedes at få fat i ham før nu, siger han.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik