Fastlåst togstrejke får forligsmæglere i aktion

Konflikten mellem den svenske fagforening SEKO og togoperatøren Veolia om arbejdsvilkår på de svenske Øresundstog er stadig fastlåst. Tirsdag vil forligsinstitutionen i Sverige møde parterne hver for sig. Samtidig har svensk LO udtalt støtte til fagforeningen SEKO.

- Vi vil møde begge parter hver for sig tirsdag. Dernæst må vi se, hvordan det bliver fremover, siger Leif Ohlsson ved det svenske Mæglingsinstituttet til nyhedsbureauet TT.

Efter en uges strejke mødtes parterne søndag, hvor forhandlingerne brød sammen.

- Vi gav SEKO et forslag i går, og de gav os et forslag, og de ville ikke acceptere vores forslag og vi ikke deres. Vi foreslog at mødes i dag, men det ville SEKO ikke, så både forhandlingerne og togene står helt stille, siger David Wästberg, pressechef hos arbejdsgiverorganisationen Almega, til News Øresund.

I øjeblikke er der ikke planlagt nye forhandlinger men kun samtaler med forligsmæglerne. Jonas Pettersson, kommunikationschef hos SEKO, siger, at han ikke ved, hvornår forhandlingerne kan genoptages.

- Der har ikke været nogen kontakt hele dagen, siger han.

Mandag stillede svensk LO sig bag fagforeningen SEKO i konflikten om togpersonalets arbejdsvilkår.

- Med denne udtalelse stiller samtlige 14 LO-forbund sig bag SEKO og giver den sin fulde støtte i konflikten med Veolia og Almaga (arbejdsgiverorganisationen, red.), siger LO's formand Karl-Petter Thorwaldsson i en udtalelse.

Konflikten mellem SEKO og togoperatøren Veolia handler om arbejdstider og vilkår for de ansatte på Øresundstoget som kører i det sydlige Sverige og over Øresundsbroen til Hovedbanegården i København samt på Snälltåget mellem Malmö og Stockholm. SEKO vil ikke acceptere, at heltidsstillinger ændres til deltidsstililinger og løse ansættelser, mens Veolia hævder, at dagens overenskomst indebærer, at fuldtidsansatte loko- og togførere gennemsnitlig arbejder 28 timer om ugen.

Under konflikten har DSB Øresund, der kører Øresundstogene på den dansk side frem til Malmö Central indstillet togtrafikken over

Øresundsbroen og tilbyder i stedet sundpassagererne busser i pendultrafik mellem Hyllie i Malmö og Københavns Lufthavn i Kastrup


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik