Fastelavn: Her kan du slå katten af tønden

Det er fastelavn, og det betyder udklædning og tøndeslagning. Vi guider dig til nogle af hovedstadsområdets bedste arrangementer.

Fastelavnsfest på Frederiksberg Rådhus

Alle kommunens børn inviteres til tøndeslagning lørdag klokken 12-13:15.

De første 500 børn får juice eller kakao og en slikpose. Til de voksne vil der være kaffe, te og fastelavnsboller.

Smallegade 1, 2000 Frederiksberg

 

Tøndeslagning på Fisketorvet

Lørdag og søndag er der tøndeslagning på Fisketorvet med præmier til alle kattekonger og -dronninger, ansigtsmaling og gratis fastelavnsboller til de første 100 udklædte børn til tøndeslagning klokken 11 og 13.

Tøndeslagning opdeles i tre aldersgrupper, og alle børn op til 12 år kan deltage.

Fisketorvet Shopping Center, 1560 København V.

 

Fastelavns-gudstjenester og tøndeslagning

En lang række kirker inviterer lørdag og søndag både børn og voksne til fastelavnsfester med gudstjeneste og tøndeslagning.

Blandt andet glæder Sct. Matthæus Kirke på Vesterbro sig til at se både katte, prinsesser, frøer, skorstensfejere, feer og alle deres sjove venner til en børnevenlig gudstjeneste med efterfølgende tøndeslagning, kaffe, saftevand og fastelavnsboller.

Matthæusgade 31, 1666 København V.

Også i Københavns Nordvest-kvarter er der børnevenlig fastelavnsgudstjeneste i Angarkirken søndag klokken 10.30.

Og uden mad og drikke duer prinsesser og superhelte ikke, så efter gudstjenesten er der pølser, brød og saft til både børn og voksne. 

Mågevej 33, 2400 København NV.

I Adventskirken i Vanløse er der fastelavnsfamiliegudstjeneste søndag klokken 10.30.

Efter gudstjenesten serveres der fastelavnsboller og varm kakao, inden det er tid til catwalk, kåring af bedste udklædning i forskellige kategorier, og ikke mindst tøndeslagning. 

Sallingvej 90, 2720 Vanløse.

 

Se alle kirkernes fastelavns-arrangementer her.

 

Fastelavn i Zoologisk Have.

Tag børnene med til fastelavn blandt dyrene i Zoologisk Have.

Tøndeslagningen finder sted  søndag klokken 11, klokken 12.30 og klokken 14.

Der vil blive slået tre tønder af ved hver omgang: En for børn i aldersgruppen 0-4 år, 5-8 år og 9+ år.

Når tønderne er smadrede krones kattekongen og kattedronningen.

Roskildevej 32, 2000 Frederiksberg.

 

Fastelavn på Cirkusmuseet

Cirkusmuseet i Hvidovre inviterer søndag indenfor til fastelavnsfest for hele familien. 

Klokken 13 er der tøndeslagning, men inden da er der også mulighed for at fremtrylle sin egen cirkushat eller maske i værkstedet, skriver AOK.

Der er desuden slikposer til alle børn, der deltager i festlighederne.

Cirkusmuseet Hovedporten 6, 2650 Hvidovre

 

Cykelfastelavn på Naturcenter Amager

Igen i år arrangerer Ørestad Fastelavnsgruppe fastelavn ved Naturcenter Amager, hvor alle er velkomne til tøndeslagning søndag klokken 12.

Medbring egen cykel eller lån til lejligheden ved naturcenteret, skriver Børn i Byen.

Granatvej 3-9, 2770 Kastrup.

 

Fastelavn på Greve Museum

Søndag er der tøndeslagning på Greve Museum fra klokken 11.30-15.

Du vinde en fastelavnsbolle og lidt godt at drikke til i museets fastelavnskonkurrencer - og alternativt kan der i dagens anledning købes fastelavnsboller med et glas saftevand eller varm kakao i museets café.

Bækgårdsvej 9, 2670 Greve.

 

Fastelavn på Statens Museum For Kunst

Søndag fra klokken 10-17 er der fastelavn på programmet på Statens Museum For Kunst.

Klokken 12 er der tøndeslagning i Skulpturgaden, og ellers er der både børneomvisning om fastelavn og mulighed for at lave sin egen Robin Hood-hat, superheltemaske eller noget helt tredje i fastelavnsværkstedet, hvor museets huskunstnere gerne hjælper fantasien i gang.

Sølvgade 48-50, 1307 København K. 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik