Farvel til hverdagsøllen giver sundere alkoholkultur

Det er blevet sværere at sælge vin til danskerne, konstaterer restauratør Daniel Letz, som i snart 20 år har været restauratør i hovedstaden. Det skriver Kristeligt Dagblad.

"Til frokost bliver der nærmest kun drukket vand. Om aftenen er det blevet udbredt at nøjes med et enkelt glas til maden. Vi så det inden den økonomiske krise, men det har holdt sig," siger Daniel Letz.

Danskernes forhold til alkohol er under forandring. Nok er vi stadig et af de lande i Europa med det højeste forbrug af alkohol, men kulturen ændrer sig.

Ligesom på Letz' restaurant er forbruget af alkohol generelt faldet fra 2003 til 2012, viser tal fra Danmarks Statistik. I 2003 blev der solgt 50 millioner liter ren alkohol, mens tallet i 2012 var 43 millioner liter ren alkohol.

"Hvornår har du sidst fået en Gammel Dansk på din arbejdsplads?"

Skatteministeriets grænsehandelsrapport viser også et fald i forbruget.

Speciallæge i psykiatri og misbrugsekspert Henrik Rindom mener, der er to hovedårsager til faldet:

"Hvornår har du sidst fået en Gammel Dansk på din arbejdsplads? En gang var det standard, at vi fik en Gammel Dansk, når der var fødselsdag på en afdeling. Vi har fået en alkoholfri arbejdskultur, og det giver dårligt mening at tale om en 'håndværker-øl'. Den ændring kan forklare noget af faldet i forbruget," siger han.

Nedgangen kan også tilskrives, at danskerne er blevet ældre. Danskere over 65 år har generelt et mindre alkoholforbrug.

"Jeg er en model 1947 og tilhører den store generation, som var med til at skabe en rødvinskultur, men jeg er nu kommet i en alder, hvor folk holder sig til et glas eller to, for alkohol virker anderledes på os, når vi bliver ældre," siger Henrik Rindom.

Tal fra "Sundhed og sygelighed i Danmark 2010 - udviklingen siden 1987" viser, at mange netop holder igen med alkoholforbruget, når de bliver over 65 år.

Unges alkoholkultur ændrer sig

Danske unge har flere gange trukket overskrifter på grund af deres alkoholkultur. Også her er der ændringer. Læge, ph.d., dr.med. Morten Grønbæk, der er direktør for Statens Institut for Folkesundhed, siger:

"I folkeskolen har der været fokus på at lave kontrakter mellem børn og forældre vedrørende alkohol. Forældre tager i højere grad ansvar for, at de helt unge ikke drikker. Vi kan se, at unge begynder at drikke senere, og at der også går længere tid mellem, at de er drikker."

Morten Grønbæk henviser blandt andet til "Skolebørnsundersøgelsen", som viser, at hver anden 15-årig dreng i 2002 drak ugentligt, mens det i dag gælder for mindre end hver tredje. For de jævnaldrende piger er mønsteret det samme. Mindre end hver femte 15-årige pige drikker ugentligt.

Ni procent siger konsekvent nej til alkohol

Den danske alkoholkultur er overordnet blevet moderat, vurderer Grønbæk.

Senest har lektor Karen Elmeland fra Center for Rusmiddelforskning ved Aarhus Universitet konstateret, at knap ni procent af danskerne konsekvent siger nej til alkohol. Tallet fremgår af en endnu ikke offentliggjort undersøgelse. Der er tale om en vækst på fire procentpoint, forklarer Karen Elmeland.

"Begrundelsen for slet ikke at drikke er, at man dyrker sport eller ens livsstil mere generelt," siger hun.

De nye afholdsfolk er en minoritet, og skønt der trækkes færre flasker vin op, og restauratør Daniel Letz serverer vand som aldrig før, er det fortsat hver femte, som drikker mere alkohol end det anbefalede, og med Morten Grønbæks ord er der stadig plads til at holde igen.