Farvel fedt: Kvinde-fællesskab har tabt 100 kilo

Her er et nytårsfortsæt, der rent faktisk lykkedes! Siden 1. januar er 16 kvinder fra Kokkedal gået sammen om at tabe sig - og der er røget 100 kilo.

Det var noget at fejre i Egedalsvænge i Kokkedal her til aften. 

quote  Jeg tror, hvis man havde været alene, så havde det været nemmere at sige "i dag gider jeg ikke".

Karin Skovlund Pedersen, deltager.

Siden 1. januar er 16 kvinder nemlig til sammen blevet mere end 100 kilo lettere.

102,9 kilo helt præcist.

Opskriften er sådan set ikke raketvidenskab: De har talt deres skridt, været opmærksomme på deres kost og trænet fast.

- Det har været svært indimellem, og sommetider har jeg også taget en lille lakrids, men det har været et stødt vægttab hver uge, fortæller Hanne Jensen, der er én af deltagerne. 

Men det at gøre det i fællesskab var også en afgørende faktor i kampen mod kiloene. 

Er der for hinanden 

- Jeg tror, hvis man havde været alene, så havde det været nemmere at sige "i dag gider jeg ikke", mener en anden af deltagerne, Karin Skovlund Pedersen.

De har været delt op i to hold – så har der nemlig også været lidt indbyrdes konkurrence og endnu mere grund til at "tage sig sammen". 

Det er den boligsociale indsats, Kokkedal på Vej, der sammen med en såkaldt 'bydelsmor' fra området står bag slankeforløbet og som blandt andet har sørget for skridttællere til deltagerne. Derudover har kvindefitnesscenteret InZhape stillet gratis træningsfaciliteter til rådighed. 

Interessen fra kvinderne i Kokkedals boligområder har været stor. Faktisk så stor at projektet har været nødt til at sige nej til mange interesserede.

Ned med vægten - og op med selvtilliden 

Mandag aften blev kvindernes 100 kilo tunge milepæl så fejret. Med hindbær, mandler og andre sunde snacks på bordet og med et besøg af Fredensborgs borgmester, Thomas Lykke Pedersen, som var kommet for at overrække dem et diplom.

For Hanne Jensen kan de seneste måneders kamp både mærkes inde i kroppen - og ses udenpå.

- Jeg elsker at se mig selv i spejlet, siger hun med et stort smil.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik