Farligt skub kan være racistisk motiveret

Mand med asiatisk udseende blev skubbet ud foran tog på Valby Station i København.

Der ligger muligvis et racistisk motiv bag en voldsepisode tidligt torsdag morgen på Valby Station i København, mener politiet.
      Offeret har asiatisk baggrund, og cirka kvart over fem blev han ifølge politiets sigtelse slået to gange i hovedet og derefter skubbet kraftigt.
      Manden tumlede ud over perronkanten og landede på skinnerne foran et tog, som var klar til at sætte i gang.
      Nu er den anholdte i sagen blevet varetægtsfængslet. En dommer på Frederiksberg har besluttet at fængsle den 24-årige mand i fire uger, oplyser politiet på Station City.
      Tilsyneladende var det et helt tilfældigt offer, som den 24-årige udså sig.
      Efter anholdelsen gjorde han sig igen uheldigt bemærket.
      Han kom nemlig med racistiske bemærkninger mod en betjent af anden etnisk herkomst end dansk, oplyser politiet.
      Derfor sigtes han nu for yderligere lovovertrædelse ud over den farlige vold på stationen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik