Farligt: Pædagoger er alene med 18 børnehavebørn

Mere end halvdelen af alle pædagoger har på en tilfældig dag været alene med børnegrupper på op mod 18 børn, viser en undersøgelse fra BUPL.

Der kan være nok at se til for pædagogerne, når børn leger, spiser og gør deres ting.

quote Det er en urimelig svær opgave at være en nærværende og engageret pædagog, når man er alene med en stor børnegruppe

Henriette Brockdorff, BUPL

Og i Københavns Kommune er der så meget at gøre, at hver tredje pædagog mener, at vedkommende har stået i en uforsvarlig eller decideret farlig situation med  børnene. 

Det viser en undersøgelse af BUPL - pædagogernes fagforening - der i februar og marts 2017 har lavet en undersøgelse blandt 355 medlemmer på 0 til 5-års området i Købnehavns Kommune. 

Her svarer hele 67 procent af pædagogerne, at de har været alene med den samlede børnegruppe på en tilfældig dag i løbet af måneden. 

På denne dag var pædagogerne i snit alene med 18 børn, og det mener hver tredje svarperson i undersøgelsen er decideret uforsvarligt:

"Det er ikke sjovt at fortælle forældre, at deres barn har fået en bule eller værre, og der ikke er nogen, der ved, hvad der sket," citeres en pædagog for at sige i undersøgelsen. 

En anden fortæller:

"Har flere gange været alene med 10 til 12 vuggestuebørn om eftermiddagen, så hvis en ble skal
skiftes, må de passe sig selv, og derved har børnene slået sig, blevet bidt mm."

Ved BUPL ønsker man at indføre minimumsnormeringer, så én medarbejder kun må passe tre vuggestuebørn eller seks børnehavebørn. 

Undersøgelsen viser nemlig, at de nuværende normeringer er groteske, mener formand for BUPL Hovedstaden Henriette Brockdorff.

- Børn i vuggestuer og børnehaver er dybt afhængige af, at der er voksne, som kan give omsorg og være nærværende. Men det er en urimelig svær opgave at være en nærværende og engageret pædagog, når man er alene med en stor børnegruppe, udtaler hun i en pressemeddelelse.

Ifølge KORA - Det Nationale for Kommuners og Regioners Analyse og forskning -  ligger personalenormeringen i Københavns Kommune 6,1 procent over gennemsnitskommunen. Det svarer til seks børnehavebørn per pædagog og 3,5 vuggestuebørn per ansat. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik