Farligt: Ambulancer kan ikke redde folk i parkeringskælder

Ambulancerne kan ikke komme ned i parkeringskælderen, hvis uheldet er ude. Det måtte en patient erfare, da hun i faldt i kælderen under Fields.

Du skal lade være med at få et hjerteanfald eller brække et ben, hvis du befinder dig i kælderen i shoppingcentret Fields. Ambulancerne i hovedstadsområdet er nemlig for høje til at køre ned i kælderen.

Det måtte en patient erfare, da hun i mandags faldt i kælderen under Fields.

De fleste parkeringskældre er indrettet, så biler med en højde på 2,30 meter kan komme derned, men den grænse holder blandt andet ambulancerne ude .

Da Anne-Mette Phillipsen i mandags faldt i parkeringskælderen under Fields, ramte hun en metalpæl med skulderen. Hun skreg op og flere kom til for at hjælpe hende. Et par kontaktede en ambulance. Men et kvarter senere ringede ambulancen tilbage.

De holdt ved Fields varemodtagelse og kunne ikke komme ind i selve parkeringkælderen med bilen.

Anne-Mette Phillippsen blev hjulpet ind i sin bil og hendes mand fik kørt hende ud til ambulancen, hvor behandlingen efter hendes fald kunne starte.

Ambulancerne i Region Hovedstaden er 2,60 til 2,70 centimeter høje. Højden er nødvendig for at give patienterne den bedste behandling, lyder det fra Den Præhospitale Virksomhed, der står for ambulancekørslen i Hovedstaden.

Der skal være plads til et væld af udstyr og så skal en læge og to paramedicinere kunne være i bilen samtidig og behandle en patient.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik