Farlige D-dråber tilbagekaldes: Kan forgifte spædbørn

Virksomheden Inno Pharma tilbagekalder sine D-dråber, da en laboratorisk analyse viste et stærkt forhøjet indhold af vitamin D3 i dråberne.

75 gange mere D-vitamin end mærkatet oplyser. Det er tilfældet for virksomheden Inno Pharmas D-dråber, der nu tilbagkaldes.

En så høj dosis medfører, at produktet, der er udviklet til spæd- og småbørn, er decideret farligt at indtage.

Ifølge en pressemeddelelse fra Fødevarestyrelsen, har deres laboratorium opdaget den tårnhøje dosis efter analyse af en enkelt flaske d-dråber.

Flasken blev indleveret, efter et barn blev indlagt med symptomer på D-vitamin-forgiftning, står der i pressemeddelelsen.

Efter Fødevarestyrelsens henvendelse har producenten opdaget en - tilsyneladende grel - regnefejl i produktionen. Det betyder, at samtlige cirka 500 flsker med D-dråber, som er blevet solgt siden foråret, nu tilbagekaldes.

- Da vi fik analyseresultatet i går, bad vi med det samme for en sikkerheds skyld virksomheden om at trække samtlige flasker D3-dråber tilbage fra butikshylder og webbutikker landet over. Nu ved vi, at fejlen ikke er enestående, og jeg vil opfordre forældre, der har købt D3-dråber fra Inno Pharma, til at smide flasken ud eller levere den tilbage til den butik, de har købt den i, siger beredskabschef i Fødevarestyrelsen, Nikolas Kühn Hove i pressemeddelelsen.

Hold øje med forgiftning

Samtidig opfordrer Fødevarestyrelsen til, at man ser efter symptomer på forgiftning hos sit barn.

På de farlige d-dråbe-flasker, der blev solgt i Matas og i webbutikker, er der angivet, at der skulle være 2 µg vitamin D3 per dråbe, men analysen viste, at indholdet i stedet var 150 µg D3 per dråbe.

Når koncentrationen af D3-vitamin bliver så stort, risikerer barnet forgiftning, hvilket kan medføre symptomer som opkast, hovedpine og i sjældne tilfælde kramper og nyresvigt. 

Kramper og nyresvigt forekommer dog kun ved kronisk forgifning.

- Det er vigtigt at understrege, at det kun er netop dette produkt, der er farligt. Alle andre typer D-dråber er gode nok – og vi anbefaler fortsat, at man giver børn mellem to uger og to år en daglig dosis D-vitamin, siger Nikolas Kühn Hove.

Alligevel bør du ifølge Fødevarestyrelsen følge sundhedsmyndighedernes anvisninger, hvis dit barn har indtaget de farlige dråber.

Det kan du gøre ved at klikke på disse links:

Sundhedsstyrelsen

Styrelsen for Patientsikkerhed

Lægemiddelstyrelsen


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik