Farlig bakterie fundet i tzatziki: Her er den solgt

Der er fundet listeria i tzatziki, der er solgt flere steder i hovedstadsområdet.

Har du købt tzatziki fra producenten Eksotiske delikatesser A/S, skal du lige tjekke produktet efter en ekstra gang.

Virksomheden har nemlig tilbagekaldt et sortiment tzatziki, efter at der blevet fundet listeria i den græske delikatesse.

Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Hvilken fødevare:

Tzatziki 
Nettovægt: 175 g
Holdbarhedsdato: 23/05/2018
Produktionsdato: 18/04/2018

Hvis man bliver ramt af en infektion med listeriabakterier, risikerer man influenzalignende symptomer, feber, hovedpine og mavetarm-problemer. I yderste tilfælde kan listeria forårsage menigitis og blodforgiftning.  

Fødevarestyrelsen råder til, at man leverer produktet tilbage til butikken eller kasserer det.

Her er tzatziki, Eksotiske delikatesser A/S, 175 gram, solgt:

  • Letkøb, Niels Brocks Gade 9, 1574 København V 
  • Magasin Du Nord, København
  • Nemlig.com
  • Meny Lyngby, Lyngby Hovedgade 80, 2800 Lyngby
  • Meny Blåkilde, Blåkildevej 2, 2630 Taastrup
  • Brugsen Nykøbing Sjælland, Algade 31, 4550 Nykøbing Sjælland
  • Brugsen Dalby, Lindhardsvej 1, 4690 Haslev
  • Brugsen Asnæs, Asnæs center 1, 4550 Asnæs

Listeria kan hverken ses eller lugtes. Ifølge Fødevarestyrelsen bliver cirka 50 personer syge af listeria om året, når der ikke er større sygdomsudbrud.

I 2014 var der eksempelvis 92 syge, hvoraf de 41 skyldtes et større sygdomsudbrud fra rullepølse.

Risikoen for at blive syg af listeria er størst for personer, der er alvorligt syge, og derfor har nedsat immunforsvar. Det gælder især personer med eksempelvis kræft, hjerte-kar sygdomme eller type2 diabetes. 

Du kan læse mere om listeria HER.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik