Far skal afhøres om angrebet på døtre

To små pigers tilstand er stabil, siger politiet efter 58-årig fars overfald på to døtre på Rigshospitalet.

Retsmødet i Dommervagten i København ventes at finde sted sidst på formiddagen.

Se indslag: Knivstikkeri på Rigshospitalet

Men den 58-årige mand kan ikke møde op for at besvare spørgsmål.
Han er selv så kvæstet efter at være sprunget ud ad et vindue på hospitalet, at han ikke magter det.

I øvrigt skal politiet så snart som muligt forsøge at afhøre manden om, hvad der fik ham til at bruge en kniv mod sine egne døtre.

- Den seneste melding er, at deres tilstand er stabil, siger politiets centrale efterforskningsleder Frank Blem-Nielsen mandag morgen.

Hændelsen, som politiet betegner som en familietragedie, skete søndag eftermiddag. Familien på fire befandt sig i Rigshospitalets Ronald McDonald Hus. Her har familien på fire opholdt sig, fordi den ene datter har været syg i længere tid.

Moren ringede til 112 og fortalte, at manden havde truet med at slå døtrene ihjel. Da ordensmagten nåede frem, sprang han ud ad et vindue på en høj førstesal og landede neden for bygningen. Forinden havde han såret sig selv.

Motivet til overfaldet har politiet mandag morgen endnu ikke lagt fast.

En dommer skal mandag afgøre, om en far skal varetægtsfængsles for at have såret sine tvillingdøtre med kniv på Rigshospitalet.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik