Far dræber søn i Birkerød

69-årig mand anmeldte mandag morgen til politiet, at han havde skudt og dræbt sin 44-årige søn.

En 69-årig mand har mandag morgen anmeldt til Nordsjællands Politi, at han har skudt og dræbt sin 44-årige søn i Birkerød. Den 69-årige er anholdt.

Nordsjællands Politi modtog anmeldelsen klokken 8.17 mandag morgen. Den 69-årige sagde i den forbindelse, at han ville gå udenfor og afvente politiets ankomst, oplyser politiets vagtchef.

Politiet kender endnu ikke noget nærmere til motivet bag drabet.

Området på Grøndalsvej i Birkerød, hvor drabet er foregået er afspærret, mens politiets teknikere arbejder på at sikre spor på og omkring gerningsstedet.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik