Far bortfører datter: Er de på hotel?

En 37-årig mand er efterlyst for at have borført sin 3-årige datter, der behøver medicin. På Facebook har han efter bortførelsen postet billeder sammen med datteren.

- Vi kommer ikke hjem, før jeg har forældremyndigheden igen.

Sådan skriver en far om sig selv og sit barn på sin Facebookside som svar på, at facebook-venner har bedt ham om komme hjem.

Hvor i landet, hans befinder sig med sin 3-årige datter, vides ikke, men på billederne ser det ud som om, at den 37-årige er på et hotelværelse.

Fængslet in absentia

Han er efterlyst og varetægtsfængslet in absentia. Ifølge Københavns Vestegns Politi er han mistænkt for at have afhentet datteren hos bedsteforældrene mod deres vilje.

Han hentede datteren mandag morgen kl. 09.30 fra en adresse på Byvej i Hvidovre.

Det er den 3-årige piges mor, der har den fulde forældremyndighed, og Ulrik Klarskov har kun ret til overvåget samvær med datteren.

Datter har brug for medicin

Københavns Vestegns Politi oplyser, at den 3-årige pige har brug for medicin, de vil dog ikke kommentere i hvilken sammenhæng, eller om der er tale om en livstruende sygdom.

På billedet er manden iført en mørkeblå skjorte, og noget der ligner en sort vest. Hans datter er iført en grå bluse.

Hvis man ser ham, kan man henvende sig til Københavns Vestegns Politi på tlf. 114.

LÆS OGSÅ: Efterlyst sidst set i Volkswagen Transporter


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik