Vi skal aldeles ikke finde os i, at man ikke kan gå i byen i Roskilde uden at risikere at blive truet til at udlevere penge, siger vagthavende ved Midt- og Vestsjællands Politi René Søe Pedersen.

Fanget kort efter indbrud - hans ansigt var alt for kendt

En vaks betjent i Roskilde genkendte en indbrudstyv på gaden, og kort efter endte manden med at tilstå tre nye indbrud

Der er mange, der drømmer om et liv i berømmelse, men når man er i fuld gang med en karriere som indbrudstyv, så er det absolut en ulempe at være et kendt ansigt. Særligt, når det er politiet, der genkender ansigtet.

Og det var lige præcis, hvad der skete, da en politibetjent var på vej til arbejde hos Midt- og Vestsjællands politi i Roskilde, da han noterede sig en mand på gaden, som han havde set før, fordi manden var en særdeles kendt indbrudstyv. Det skriver sn.dk.

Samme morgen var der fundet et åbent kasseapparat på Bredgade i Roskilde, som viste sig at stamme fra forretningen Clinic Queen i samme gade. Og da betjenten hørte om det, fortalte han kollegerne om mødet med den velkendte indbrudstyv tidligere på morgenen.

Læs også SE KORTET: Så mange indbrud blev der begået i din politikreds

Dermed gik der ikke lang tid, før en patrulje fra Midt- og Vestsjællands politi kom på besøg hos den tyvagtige berømthed, og her stødte de straks på et par sko, hvis aftryk præcist svarede til et skoaftryk, der var fundet uden for den indbrudsramte butik i Bredgade. Manden havde også værktøj i sit hjem, der var brugt til indbruddet.

Og da betjentene udfrittede den uheldige indbrudstyv lidt mere, ja så viste det sig hurtigt, at han havde haft en ganske travl nat.

Han tilstod nemlig også et indbrud i Ringstedgade og et på Psykiatrisk Center Sankt Hans, hvor han stjal otte mobiltelefoner fra hospitalets omklædningsrum.

 

Læs også Landsby plaget af indbrud i påsken: "Det er rigtig mange"