Fandt revner i væggen: Sportshal lukket omgående

På grund af sikkerhedsrisiko er Lundtoftehallen lukket øjeblikkeligt.

Lundtoftehallen i Kongens Lyngby er blevet lukket med omgående virkning.

Det oplyser Lyngby-Taarbæk Kommune i en pressemeddelelse. 

Det sker, efter at det tekniske personale i hallen opdagede en “revnedannelse i endevæggen af hallen”, oplyser Jesper Skøtt Wiberg, ejendomsdriftchef i Lyngby-Taarbæk Kommune til TV 2 Lorry.

Efterfølgende har en rådgivende ingeniør vurderet konstruktionen i hallen, og de har anbefalet at lukke hallen på grund af en sikkerhedsrisiko. Der blev blandt andet fundet revner i bærende betonkonstruktioner. 

Tilbudt genhusning

“Kommunen har derfor valgt at lukke hallen, indtil der er kommet en afklaring af hallens konstruktion og der er foretaget den nødvendig udbedring,” skriver Jesper Skøtt Wiberg i en mail til TV 2 Lorry. 

Hvilke muligheder er der for genhusning?

“For de aktiviteter, som er i hallen i juni og juli måned, har kommunen tilbudt genhusning i andre lokaliteter i kommunen.”

Ukendt lukkeperiode

Ved I hvornår I kan åbne igen?

“Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at sige, hvor lang tid hallen vil være lukket. Det vil afhænge af de videre tekniske undersøger og anbefalinger. Kommunen vil orientere brugerne af hallen, lige så snart der er en tidsplan for en udbedring.”

Er det mange, der berøres af det?

“Da vi har sommerferieperiode er det begrænset, hvor mange aktiviteter der er i hallen,” skriver Jesper Skøtt Wiberg.

Har du spørgsmål vedr. bygningen eller er du bruger fritidsbruger af hallen og har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Fritid, Idræt, Frivillighed og Kultur på mail fritid@ltk.dk og tlf. 45 97 30 08.
 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik