Hele 93 procent af børnefamilierne
foretrækker således at bo i for-stæder eller på landet. I dag
er det kun 88 procent af børnefamilierne, der bor uden for
storbyerne.
»Folk vil absolut ikke bo i områder med kriminalitet
og sociale problemer. Det er det vigtigste, når folk skal angive
boligønsker. Man vil ikke bo et sted, hvor man skal sidde og
være bange om aftenen,« siger centerleder Hans Kristensen. Kun
18-30-årige singler foretrækker i dag bylivet.Han peger på, at
byboere de senere år i stærkt stigende grad sikrer sig mod
bylivets skyggesider.
»Vi griner ad amerikanerne, når de laver
indhegninger og sætter vagter til at beskytte deres boliger. Men
i virkeligheden er det det samme, danskerne garderer sig mod,
når vi sætter lås på opgangsdøre og lukker gårde af.
Det er
samme søgen efter tryghed. Folk i de hårdest belastede gader på
Nørrebro ville sikkert sætte pris på, at der stod en vagt,«
siger han til metroXpress.
En ny svensk undersøgelse af
konsulentfirmaet Tyréns Temaplan viser, at 33 procent af de
svenske byboere ville flytte i sikrede kvarterer med pigtråd og
vagter, hvis de fandtes.
Det gør de dog ikke - endnu. Troels
Schultz Larsen fra RUC er i gang med et ph.d.-projekt om socialt
belastede byområder.»Når et område bliver stemplet som farligt,
så stopper udviklingen.
De, der kan, trækker deres børn ud af
skolerne. Dermed er der grobund for parallelsamfund, og det er
farligt. Vi kan se, at visse bydeles udvikling har stået næsten
stille i de seneste år, mens resten af landet har oplevet stor
vækst,« siger han til metroXpress.Han fortæller også, at den
finansielle nedgang for tiden kan være med til at forstærke
parallelsamfundets dårlige spiral, idet at det typisk er de
lavtuddannede, der først mister arbejdet.
