Familie stævner Ørsted: Nu svarer energiselskab igen

Foto: Mads Claus Rasmussen - Scanpix

Energiselskabet holder fast i, at der ikke er noget at komme efter.

Det var ikke i orden, at Dong i efteråret skiftede navn til Ørsted.

Det mener tre efterkommere af H.C. Ørsted - den kendte danske fysiker, der opdagede elektromagnetismen i starten af 1800-tallet. 

Men energiselskabet har stædigt fastholdt, at man er i sin gode ret til at adoptere navnet:

- Vi ser vores valg af navn som en hyldest til H.C. Ørsted, og vi har lagt stor vægt på at anvende navnet på en respektfuld måde i forhold til videnskabsmanden, skrev kommunikationschef Martin Barlebo til Ritzau i sidste uge.

Og nu sætter man tyk streg under dette udsagn i et svar til Berlinske.

Læs også Energiselskab skiftede navn: Nu lægger tiptipoldebørn sag an

Ifølge energiselskabet er navnet nemlig ikke sjældent nok til at være omfattet af navnebeskyttelsen:

- I Danmark er det gældende, langvarig og fast praksis alene at tillade et slægtsnavn at blokere for en varemærkeretlig beskyttelse, hvis der er tale om navne, som bæres af færre end 30 personer her i landet, men der er i dag cirka 1200 bærere af Ørsted-navnet, skriver kommunikationschefen til Berlingske. 

Desuden påpeger han, at virksomheden i omkring 100 år har ejet H.C. Ørstedsværket. 

NAVNESTRIDEN

Efter flere år med massiv presseomtale og en statsrevisorundersøgelse af Dong-salget til investeringsbanken Goldman Sachs har selskabet valgt at skifte navn til Ørsted i efteråret 2017. 

Tre familiemedlemmer har stævnet det nu tidligere Dong for navneskiftet. Yderligere fire vil også sagsøge selskabet, oplyser Berlingske.

Der er 1200 bærere af navnet i Danmark - heraf 400, som bærer det til efternavn. 

Efterkommere kan have en god sag

Ifølge professor i immaterialret ved Aarhus Universitet, Birgit Liin, kan efterkommerne have en god sag, selvom energiselskabet mener det modsatte. 

Hun påpeger nemlig, at grænsen går ved 2.000 personer, hvis en privatperson vil tage et slægtsnavn til sit efternavn. Der er dog rigtigt nok en anden administrativ praksis, end hvad loven foreskriver, når virksomheder bruger navne i deres varemærke.

Domstolen kan altså enten vælge at lægge sig op ad navneloven eller praksis på området, forklarer hun til Berlingske. 

Læs også Nye tegninger: Sådan bliver Københavns nye skibakke