Familie smider dyner og tøj ud.

Familien Lindschouw fra den skimmelsvamp-ramte bebyggelse Ågerupvænge I i Ågerup lidt nord for Roskilde har smidt tøj og dyner ud og er tvunget væk fra deres bolig, skriver DAGBLADET Roskilde.

Det sker, efter at de har fået resultaterne af de luftprøver,
som familien har presset Boligselskabet Sjælland til at tage, og
som nu viser, at indeholdet af skimmelsvamp er otte gange så
højt som det tilladte.

- Vi flyttede ud den 2. juni. Samme dag, som boligselskabet
gav os resultaterne, siger en kortfattet Bibi Lindschouw til
DAGBLADET.

- Hvornår vi kommer hjem igen, ved jeg ikke, siger hun.
Heller ikke direktør i Boligselskabet Sjælland Bo Jørgensen
vil sætte en dato på, hvornår familien igen er at finde i deres
bolig i Ågerupvænge.

- Hvornår Bibi Lindshouw og hendes familie er tilbage i deres
bolig, ved jeg ikke. Det, jeg kan sige, er, at de først kommer
retur, når vi har en uvildig luftmåling, som viser, at luften i
boligen lever op til lovkravene, siger Bo Jørgensen.

Han har tidligere afvist, at der skulle være problemer med
indeklimaet. Luftmålingerne blev først foretaget efter massivt
pres fra Bibi Lindschouw.
Boligselskabet Sjælland betegner selv de nye resultater som
uacceptabelt høje.

Boligselskabet har nu valgt at orientere hele bebyggelsen om
resultaterne. Samtidig er det blevet besluttet at udvælge 16
boliger i bebyggelsen, som skal have foretaget tilsvarende
luftmålinger for at finde ud af, om familien Lindschouws
tilfælde er enkeltstående, eller om indeklimaet er
sundhedsskadeligt i flere af de 79 boliger i Ågerupvænge I.

- Der har floreret rigtig mange rygter på det seneste. Dem vil
vi gerne have manet i jorden. Derfor har vi indkaldt til et
beboermøde den 30. juni. På det møde er vi blevet stillet i
udsigt, at vi har resultaterne af de 16 luftprøver, så vi også
der kan finde ud af, om vi står med mere end et enkelt tilfælde
af indeklimaproblemer.

I det tilfælde, vi har fundet nu, var der
tale om utætte rør, som formentlig i en længere periode har
lækket vand og dermed skabt grobund for skimmelsvampen inde i
boligen, siger Bo Jørgensen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik