Familie ender med kæmpegæld efter grove lægefejl

Der blev begået en række lægefejl, da et forældrepar fra Roskilde i 1997 fik tvillinger med alvorlige hjerneskader. Lægefejl, som for syv år siden udløste en erstatning til de to tvillingedrenge på 1,5 millioner kroner. Det skriver Politiken i dag.

Så troede forældrene, at den sag var afsluttet. Men Købstædernes Forsikring indbragte sagen for domstolene, fik inddraget Retslægerådet og vandt. I dag sidder forældrene tilbage med en regning på 205.000 kroner til advokaterne, som skal betales inden i morgen, skriver Politiken torsdag. Så nu skal familien ud at låne penge.

»Det eneste, vi har gjort, er, at vi har fået en erstatning, som vi gerne ville beholde. Og nu står vi efter 13 år tilbage med en kæmpegæld«, siger Dorte Tæbring fra Roskilde, som er mor til de to tvillinger, til Politiken. Hun ville ønske, at familien havde holdt sig ude af sagen, der har været 13 år om at komme gennem Patientforsikringen, Patientskadeankenævnet og Østre Landsret, som afsagde dom 15. oktober.

Retten underkendte de tidligere afgørelser, så drengene mister deres millionerstatning. Og så skal deres forældre skal betale sagens omkostninger på 205.000 kroner.

Torben Bidstrup, der er skadechef i Købstædernes Forsikring, som anlagde sagen for at undgå at betale den store erstatning på 1,5 millioner kroner, erkender i dag over for Politiken, at det »ud fra et menneskeligt synspunkt ikke er nogen imponerende sag«.
»Men rettens afgørelse viser, at det var korrekt af os at anlægge sagen«, siger han til Politiken.

Vi følger op på sagen og bringer et indslag om den i aftenens udgave af Lorry 19.30


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik