Foto: TV2/Lorry

Falske plovmænd i omløb

Falske femhundredekronesedler florerer lige nu i Nordsjælland, det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Derfor opfordrer politiet til at tjekke godt efter, inden man tager imod en femhundredekroneseddel.

De falske sedler er både gået ud over en slikbutik, en restaurant og flere supermarkeder.

Får man fingrene i en falsk seddel, skal man ringe med det samme til politiet på 114.