Falske betjente anholdt ved Tivoli

To mænd med rumænsk baggrund har i en uges tid franarret flere udenlandske turister penge i København.

Flere udenlandske turister i København er den seneste uge blevet franarret penge af to mænd, der med falske politiskilte har afkrævet kontant betaling for påståede lovovertrædelser.

Men lørdag gik den ikke længere for de to falske politibetjente.

- En receptionist på et hotel i Studiestræde genkender de to fra et tidligere forhold og kontakter os. Derefter anholder vi dem i nærheden af Tivoli ved Rådhuspladsen, siger Sajjad Haider, central efterforskningsleder ved Københavns Politi, til Ritzau.

Mændene, der begge stammer fra Rumænien og er 36 og 52 år, havde et "større" kontantbeløb på sig i forskellige valutaer.

- Det svarer cirka til 45.000 kroner, siger Haider.

Klædt i civil har de legitimeret sig over for turister med et falsk eller et udenlandsk politiskilt og afkrævet turisterne penge. En anden variant har været at bede folk om at fremvise pas og penge.

- Derefter forsvandt de hurtigt fra stedet med pengesedlerne, fortæller efterforskningslederen.

- Mange udenlandske turister kender ikke reglerne her i landet, og det udnytter den her type kriminelle, forklarer han.

Politiet har modtaget adskillige anmeldelser den seneste uge fra bedragede turister, og der et sammenfald mellem signalementerne og de to mænd.

- Desuden har vi flere gode billeder af dem, siger Sajjad Haider.

De falske betjente vil blive sigtet for bedrageri og for at udgive sig for at være en offentlig myndighed. Det kan straffes med op til halvandet års fængsel.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

20061111-165214-4-1920x1247we (1)

Anklage: Albaner i Kastrup brugte kryptomobiler og hemmelige rum i største narkosag nogensinde

Jesper Jul

playFire år efter drabet på politibetjent: Nu samler kollegas kone ind i hans minde

Retten i Roskilde

Bedrog svage og ældre for millioner: Mand fra Greve fængslet

Lucas Kragh Christiansen

Politiet efterlyser igen mistænkt med nyt foto fra efterforskningen

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere