Falck-reddere og brandfolk advarer: Arbejdspresset er for højt

Selvom både brandmænd og ambulancereddere er uddannet til at kunne udstå barske arbejdsforhold og ubehagelig hændelser, så er der alligevel grænser for, hvor hårdt de kan arbejde. Og den grænse er ifølge dem selv nu nået.

Kenneth Jensen er redder og fælles-sikkerhedsrepræsentant hos Falck i Region Øst, der blandt andet omfatter hovedstadsområdet.

Her repræsenterer han omkring 1. 000 kollegaer, der arbejder som brandfolk og ambulancereddere.

Han fortæller om kollegaer der ligner hængte katte, når de når til fyraften.

Og ifølge Avisen.dk er han ikke den eneste, der har den oplevelse.

Tommy Kjær, der er næstformand i Brandfolkenes Organisation, advarer om, at det kan koste liv, når brandmænd og reddere på grund af stigende pres, bliver nedslidte.

- Hvis brand- eller ambulancefolk laver fejl, kan det koste menneskeliv.

De har kun et skud i bøssen, siger han til Avisen.dk.

Ifølge Brandfolkenes Organisation har man alene i hovedstaden skåret næsten 50 procent af de ansatte brandfolk væk i løbet af de sidste 30 år.

Det sætter sit præg på dagligdagen.

Selvom der er færre ildebrande, har brandmændene fået mange flere opgaver eksempelvis at køre ud til tyverialarmer og gå vagt på rådhuse, fortæller næstformand Tommy Kjær.

Også i Danmarks tredjestørste fagforbund, FOA, der blandt andet organiserer offentligt ansatte brandfolk og ambulancepersonale, ved man godt, at redderne er blevet mere presset.

Det fortæller Reiner Burgwald, der er formand for Teknik- og servicesektoren i FOA.

- Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at ambulancefolkene har ekstremt travlt og til visse tider også har for travlt. Det hænger sammen med, at de kører langt flere ture, og at der ofte mangler ambulancer, siger han til Avisen.dk.

LÆS OGSÅ: Brandmænd i oprør over elendige arbejdsforhold

Efter at have arbejdet 40 år i brandvæsenet for Falck oplever Kenneth Jensen også i stigende grad, at der skal løbes stærkere.

- Vi bliver presset meget mere end tidligere. Det er godt nok blevet mere hektisk, fortæller han til Avisen.dk.

Kollegaer oplever blandt andet, at de ikke kan holde pause på en 12 timers vagt.

Ambulanceredderne skal desuden i gang med at køre døgnvagter. Dog skal redderne ikke køre 24 timer i streg.

Ligesom brandfolkenes døgnvagter skal de nemlig stå i beredskab om eftermiddagen.

I Falck anerkender man, at nogle reddere - som følge af en stigning i antallet af ture - føler sig mere presset, fortæller Peter Bjørn Hansen, der er ambulancechef i Region Øst.

Derfor gør man meget for at ansætte flere reddere og for at holde øje med de ansattes trivsel, forsikrer han.

- Vi har stor fokus på udbrændthed, og vi gør, hvad vi kan for, at folk, der i en periode føler sig presset, kan komme over i andre vagtformer, siger Peter Bjørn Hansen til Avisen.dk.

Men at der ikke er tid til pauser, er ikke den oplevelse, han har. Blandt andet indsatte Falck sidste efterår to ekstra pausehold, forklarer han.

Og indsatsen på området har haft en effekt. Falcks egen kontrol viser, at over 90 procent af ambulanceredderne får deres pauser.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik