Fakkeltog efter skyderier i Nordvest: - Vi tager vores gader tilbage

Borgerne i Nordvest kvarteret i København har fået nok. De bekæmper vold, trusler og skyderier med et fakkeltog torsdag.

- Flere folk er blevet truet på livet, jagtet op og ned af gaden med knive og truet med pistoler i deres egne opgange og lejligheder. 

Sådan siger Sofie Brobæk Lerche, der er en af initiativtagerne til et fakkeltog i Københavns Nordvest kvarter torsdag.

Siden i sommer har beboerne oplevet en stigende utryghed med skyderier, vold, trusler og salg af stoffer i bydelens gader. Men med fakkeltoget gør beboerne det klart, at de også er til stede.

- Vi vil tage vores gader tilbage. Det er os der bor her, så vi skal føle os trygge her. De kriminelle er her bare, fordi der er et godt marked, siger hun. 

Politiet er i gang med at binde knude på en af de mere voldsomme episoder i bydelen, nemlig et skyderi på Bisiddervej i slut oktober. Her er en 21-årig blevet anholdt for skyderiet. 

Fakkeltoget starter ved Irma på Smedetoften i Nordvest, og så går de fremmødte ellers igennem nogle af bydelens mest problemtiske gader. Til slut vil der være fællesspisning for de fremmødte på Klerkegården. 

En borgermøde tændte flammen i Nordvest

For godt en måned side var der der borgermøde på biblioteket i Nordvest. 

Her gik det for alvor op for Sofie Brobæk Lerche, at det rent faktisk kan være farligt, at gå på gaderne i bydelen. 

- Jeg havde ikke tidligere tænkt, at det var decideret farligt at gå på gaden, men det foralte en politimand mig til borgermødet.

- Jeg hæftede mig ved, at der var en masse, der havde haft nogle forfærdelige oplevelser og var bekymrede. Men det kom aldrig frem, hvad vi selv kunne gøre, siger hun. 

Den tanke fik hende og en gruppe på 30 beboere til at arrangere fakkeltoget i bydelen.

Vandreturen rundt i bydelen afslutter i en fællesspisning, hvor beboerne kan diskutere, hvad de kan gøre for at forbedre trygheden i bydelen.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik