En særkørsel, som Danmarks Statistik har lavet for
politiken.dk, viser, at den ellers støt stigende kurve nu er
knækket. Men det er stadigvæk flere end hver 7. elev, der
fravælger folkeskolen.
Om end det er et lille fald, så er det første gang i ti år, at
tendensen til at vælge en privatskole er gået i stå.
I dette skoleår har 13,25 procent valgt at sætte deres børn i
en betalingsskole mod 13,31 procent sidste skoleår. Den lille
forskel dækker over 539 skoleelever.
Eksperter har de senere år forklaret privatskoleboomet med, at
en forbrugermentalitet har ramt landets skoler. Moderne forældre
køber sig til en skole, der passer til familiens identitet.
»Som forbrugere er vi blevet vant til at vælge, så der er
ingen automatik, når det gælder, hvor børnene skal gå i skole.
Forældrene undersøger, hvad skolerne kan tilbyde og tager
derefter et bevist valg om, hvilken der så passer til familiens
ønsker og behov«, siger seniorforsker Beatrice Schindler Rangvid
fra Anvendt Kommunal Forskning (AKF), der har forsket i
forældres valg af privatskole.
Hun mener ikke, at opbremsningen nødvendigvis er et udtryk
for, at udviklingen vil vende nu.
»Det kan være tilfældigt udsving, for eksempel fordi der er
lukket nogle muslimske friskoler eller oprettet færre
protestskoler, der hvor der er blevet lukket eller sammenlagt
kommuneskoler. Det kan meget vel være, at vi ser en stigning
igen næste år«, siger Beatrice Schindler Rangvid til
politiken.dk.
Hun tilføjer, at det er positivt for alle børn, at deres
forældre har taget et bevidst valg - uanset hvilken skoleform
det er:
»Der gør nemlig forældrene mere tilfredse med skolen. Det er
en stor hjælp for barnet, når forældrene bakker op deres
skolegang. Det giver bedre indlæring«.
I Europa går nu hver femte elev på en fri grundskole. Især i
Sverige, Tyskland og Østeuropa vælger flere betalingsskoler.
