Færre tog på skinnerne: DSB-personale nedlagde arbejdet

Onsdag morgen er mange tog ramt af forsinkelser eller aflysninger på grund af DSB-personale, som har nedlagt arbejdet.

Foto: LocalEyes

Togtrafikken er onsdag morgen påvirket på Sjælland, og der er forsinkelser og enkelte aflysninger.

Det skyldes en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse blandt togførerne, skriver DSB på sin hjemmeside.

Det er regionaltog samt Intercity- og Intercity Lyntog, der er ramt onsdag morgen.

DSB oplyser, at man arbejder på, at kunne køre normalt igen fra klokken 10.00. Der vil ikke blive indsat togbusser.

DSB fortæller også, at der i øjeblikket kæmpes for at holde de mange togrejsende opdateret - både på hjemmeside og på perronerne.

 

DSB henviser de til deres hjemmeside, hvor man kan holde sig opdateret på situationen om togtrafikken.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret