Færre stemmer personligt til folketingsvalg

Statistik fra tidligere valg viser, at vælgerne i mindre grad sætter krydset på en bestemt kandidat ved et folketingsvalg i forhold til andre valg.

Ved det seneste folketingsvalg i 2015 valgte godt halvdelen af vælgerne at stemme personligt, mens den anden halvdel satte krydset på partilisterne.

Til sammenligning stemte hele 75 procent af vælgerne personligt ved det seneste kommunalvalg i 2017.

Også ved Europaparlamentsvalgene er andelen af personlige stemmer forholdsvis højt, mens den til regionalvalgene ligger tættere på folketingsvalgene. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

- Valgene adskiller sig fra hinanden. Til kommunalvalget stemmer man på lokale kandidater med lokale mærkesager. Til Europaparlamentsvalget kan alle stemme på spidskandidater. Men til folketingsvalget er det ikke alle, der kan stemme på partiernes mest profilerede kandidater. Det kan betyde, at nogle vælgere stemmer på listen i stedet for en kandidat, siger Dorthe Larsen, afdelingsleder i Danmarks Statistik.

Flest i København - færrest i Gribskov

I TV 2 Lorrys område var det især Københavnerne og vælgerne på Frederiksberg, der stemte personligt ved valget i 2015.

Som man kan se på listen længere nede, deler de to kommuner førstepladsen, da 53 procent af vælgerne stemte personligt. Kommunen med færrest personlige stemmer var Gribskov med 40 procent.

Vælgerne i Lorryland er dog langt fra så glade for de personlige stemmer i forhold til vælgerne i den modsatte ende af landet. Generelt var andelen af personlige stemmer højest i Vestjylland, hvor især Thisted trak op med 66 procent.

Herunder kan du se, hvor mange personlige stemmer, der blev afgivet i din kommune ved valget i 2015.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik