En blandet elevsammensætning er i stigende grad et sjældent syn på skolerne i hele landet og særligt nord for København.
Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Ifølge analysen havde næsten 40 procent af skolerne i Danmark en ’nogenlunde ligelig’ fordeling af elever fra alle indkomstgrupper i 2007. I dag er tallet faldet til 28 procent – og i flere kommuner i TV 2 Lorrys område er tallet væsentligt lavere.
Det har en stor betydning for de elever, der har en ressourcesvag baggrund, for de bliver løftet og klarer sig bedre, når der også er ressourcestærke elever i klassen
I de nordsjællandske kommuner Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal, Hørsholm, Allerød og Egedal har færre end 15 procent af skolerne en blandet elevsammensætning, viser tallene, som Danmarks Statistik har trukket for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Samme kategori hører Dragør Kommune også under.
- Det har en stor betydning for de elever, der har en ressourcesvag baggrund, for de bliver løftet og klarer sig bedre, når der også er ressourcestærke elever i klassen, siger Sune Caspersen, analytiker for Arbejderbevægelsens Ehvervsråd, til TV 2 Lorry.
- Men folkeskolen spiller også en vigtig rolle i at bygge bro og skabe forståelse for andre, der ikke ligner en selv. Så vi risikerer at mindske den her forståelse på tværs af hinanden, når vi ikke ser en blandet sammensætning i skolerne, sådan som vi har haft det før.
I opgørelsen er befolkningen delt op i fem indkomstlag. For at opnå prædikatet ’en blandet skole’ skal skolen have 10 procent af eleverne fra hvert indkomstlag.
Heldigvis er der også en kommuner i TV 2 Lorrys område, hvis folkeskoler er mere blandet sammensat.
Ud af de 13 kommuner i Danmark med den mest blandede elevsammensætning ligger ti i hovedstadsområdet – nemlig Stevns, Køge, Roskilde, Frederikssund, Gribskov, Hvidovre, Rødovre, Brøndby, Glostrup og Herlev.
