Færre kvinder og unge pendler over Øresund

Mændene, de højtuddannede og de ældre er fortsat med at pendle fra Sverige til Danmark, mens kvinderne, de yngre og dem inden for brancher der kræver lavere uddannelse oftere falder fra.

Statistikken viser også, at svenskerne er ophørt med at pendle i højere grad end de danskere, der er flyttet til Malmö.

"De unge tager ud, mens de der har en højere position på arbejdsmarkedet i højere grad bliver hvor de er", siger Jacob Løbner Pedersen, projektleder for Job og Uddannelse i Øresundsregionen som sammensætter statistik fra Ørestat og Jobindsats.

Fra januar 2008 til maj i år er antallet af svenskere, der pendler over sundet mindsket med 18 procent blandt dem, der arbejder rundt på Sjælland og ti procent blandt dem, der arbejder i selve København.

Mens antallet af Øresundspendlere, der arbejder inden for sundhedssektoren til og med er steget de seneste år er udviklingen den modsatte når det gælder brancherne handel, hotel og restaurant.

"Men pendlingen mindsker i mindre grad fordi folk er blevet sagt op, men mere fordi færre søger sig over på den anden side", siger Jacob Løbner Pedersen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik