Færre føler sig diskrimineret.

Det går den rigtige vej i kampen mod racistiske tilråb og diskriminerende behandling i København. For første gang falder omfanget af diskrimination, oplyser P4 København. I løbet af det sidste år har hver femte indvandrer i hovedstaden følt sig diskrimineret, enten på jobbet, i bussen eller i supermarkedet, viser en ny undersøgelse.

Ved forrige måling var det hver fjerde, der følte sig
diskrimineret, og det fald glæder den socialdemokratiske
integrationsborgmester Jacob Hougaard:
- Det er dejligt, for det betyder, at kontakten mellem
indvandrere og danskere i København er blevet bedre. De
frustrationer man har som indvandrer, det er frustrationer, der
er blevet mindre, siger Hougaard til P4 København.

Jacob Hougaard siger, at en forklaring på den mindre
diskrimination kan være de arrangementer, som Københavns Kommune
afholder, der gør københavnerne klogere på andre kulturer:
- Eksempelvis på Rådhuspladsen hvor 20.000 mennesker var med
for at fejre Eid-festen. Det er med til at nedbringe fordomme og
forestillinger om andre mennesker, man ikke kender, siger
Hougaard til P4 København.

Blandt de etniske danskere har 9 procent af de adspurgte følt
sig diskrimineret i løbet af det seneste år.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik