Sussie Nielsen fra Kirke Hyllinge havde ellers ikke gjort noget ved sine bed i haven.
Sæsonen er slut, vinteren er på vej, tænkte hun.
Hun blev derfor noget overrasket, da hun forleden kiggede til sine jordbærbed.
- Jeg tænkte, hvad Søren, der er både blomster og jordbær på, fortæller Sussie Nielsen til TV 2 Lorry.
Og rigtigt nok. To grønne jordbær tittede frem i det blomstrende bed.
- Det milde vejr i Danmark er da helt utroligt. Der må da være et eller andet, der ikke er, som det skal være, tænkte hun:
- Jeg undrer mig også over, at der vokser mælkebøtter og andre småplanter frem igen. Det er som om, at foråret er kommet igen for tidligt.
Det er ikke kun Sussie Nielsen, der har lagt mærke til, at naturen er begyndt at vokse frem uden for sæson.
Det samme fortæller Jes Aagaard, naturvejleder hos Naturstyrelsen.
- Jeg ser også blomstrende mælkebøtter, og forleden stod jeg og betragtede en blomstrende vedbend, hvor der summede honningbier rundt, som for længst skulle være gået i hi. Jeg har også hørt om svaler, der flyver rundt heroppe i november, selvom de normalt trækker til Afrika i slut september, fortæller han til TV 2 Lorry.
Planterne tager en chance
Naturvejlederen fortæller, at det handler om, at vi har haft et "enormt mildt efterår", ligesom at den vinter, vi går i møde, også tegner til at blive mild og varm.
- Det vil sige, at der er nogle planter, der tager chancen og prøver, om de lige kan tage en tur til og så nogle flere frø, så de kan få sat noget mere afkom i verden, siger Jes Aagaard:
- Hvis der kommer frost, mister de ressourcen, men hvis det lykkes, har de et lille genetisk forspring i forhold til naboplanten, som ikke tog chancen.
Planternes gambling i et forsøg på at sprede deres frø yderligere er en genetisk variation, som ligger i mange af vores arter. Men det er usædvanligt, at det ses i sådan en grad, som det gør dette efterår, fortæller Jes Aagaard.
(Artiklen fortsætter under billedet.)
Naturvejlederen fortæller dog, at der ikke er tale om et falsk forår, da mange af vores træer og plantearter stadig har brug for en kuldeperiode, før de springer ud.
Men vejret er mildere, end det plejer, fortæller han.
- Vi har haft milde vintre før, men det her er lidt specielt, siger han.
Planternes vækst får dyr som bien og svalen til at blive hængende længere tid, end de plejer, fordi der er mad til dem.
- De forlænger deres ophold, når det er muligt, fordi de dermed øger deres overlevelse, siger Jes Aagaard.
Ekstremt lunt vejr
Martin Lindberg, vagthavende meteorolog hos DMI, kan også berette om "ekstremt lunt vejr" for denne årstid.
Han fortæller, at det skyldes et lavtryk ude i Atlanterhavet. Lavtrykket plejer at passere Danmark, men den situation er ikke opstået. Og det har givet meget mildt efterårsvejr.
- Det sker engang imellem, men denne gang er det sket i en længere periode, siger meteorologen.
Den globale opvarmning giver en højere middeltemperatur, der gør, at vi oftere og oftere slår varmerekorder. Men det er for tidligt at konkludere, om denne situation kan kobles til klimaet.
- Sandsynligheden for ekstremt høje temperaturer stiger på grund af klimaforandringerne. Men vejret kan skifte. Snart vil det også blive koldere igen, siger Martin Lindberg.
I løbet af ugen vil temperaturen altså falde nogle grader igen, når kold luft fra blandt andet Finland og Rusland rammer Danmark.
