Fængslet for skudsalve mod bandeledere

Eftersøgt i skudsag er blevet pågrebet på Nørrebro Station i København. Han nægter sig skyldig i drabsforsøg.

Politiet har nu fået fingrene i et bandemedlem, som mistænkes for at være indblandet i det opsigtvækkende gadeskyderi på Frederiksberg, hvor en parkeret bil blev gennemhullet af skud i midten af maj.

Mistanken mod den anholdte mand er så stærk, at han tirsdag blev varetægtsfængslet i 24 dage for skudepisoden.
Den 22-årige københavner, som tilhører indvandrerbanden Brothas fra Mjølnerparken, blev anholdt på Nørrebro Station mandag eftermiddag.

- Han har ikke haft nogen bopæl, fortæller politikommissær Steffen Th. Steffensen fra Københavns Politi til Ritzau.
Den unge mand sigtes for at have affyret 12 skud mod de to brødre Store A og Lille A, som er ledende skikkelser i bandemiljøet omkring Blågårds Plads.

- Han nægter sig skyldig, tilføjer Steffen Th. Steffensen.
Skuddene faldt, mens Blågårds-bandemændene holdt møde på Suomisvej med mænd fra grupperingen La Raza. Ingen kom dog noget til.

Ifølge Ekstra Bladet er den nu varetægtsfængslede mand identisk med den person, som blev gennembanket en decemberaften i Valby for halvandet år siden.

Han pådrog sig blandt andet 15 ar på ryggen og en flænge i baghovedet under voldsepisoden, som politiet kaldte en regulær "straffeaktion".

Her blev han tæsket af en gruppe rockerlignende typer, der var bevæbnet med køller, ratlås og koben.

I skudsagen fra Suomisvej sidder en 32-årig mand, der også tilhører miljøet omkring Brothas, i forvejen varetægtsfængslet.

Men politiets efterforskning er langtfra slut.

For den gruppe mænd, der blev angrebet, svarede igen med flere skud, og politiet mangler endnu at sigte en for at have skudt tilbage mod angriberne.

De to brødre har over for Ekstra Bladet hånet angriberne for at skyde på alt for lang afstand.

Bandemiljøet fra Blågårds Plads har gennem længere tid ligget i konflikt med rockere fra Hells Angels og AK81, men Brothas-banden fra Ydre Nørrebro danner også modpart til Blågårds Plads.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik