Fængslet for narko og våben

En 27-årig mand fra Frederiksværk blev i går grundlovsforhørt og varetægtsfængslet i foreløbig fire uger for blandt andet at have truet en kvinde på livet over telefonen og for at være i besiddelse af en skarpladt revolver med intet mindre end 1100 patroner.

Ammunitionen blev fundet på en adresse på Skovfogedengen i
Frederiksværk i forbindelse med en ransagning. På den 27-årige
mand fandt politiet den skarpladte revolver samt en springkniv.
En ransagning af mandens hjemadresse dagen efter afslørede flere
patroner og cirka 300 gram amfetamin.
Pistolen, fandt politiet ud af, var en del af nogle
tyvekoster, der 14. november i år blev stjålet fra en adresse i
Skævinge. Dette tyveri blev den 27-årige også sigtet for.
Derudover er han sigtet for at have truet en kvinde over
telefonen med beskeden: »Jeg slår jer allesammen ihjel«. Ifølge
anklageskriftet skyldtes truslen, at kvinden skulle have talt
over sig til endnu ukendte personer.
Grundlovsforhøret blev holdt for lukkede døre, da politiet
stadig er i gang med at efterforske sagen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik