To fængslet for groft overfald i København

To mænd blev sparket så voldsomt i hovedet, at politiet sigter de mistænkte gerningsmænd for kvalificeret vold

Et slagsmål fredag nat på hjørnet af Bernstorffsgade og Vesterbrogade i det centrale København udviklede sig så voldsomt, at politiet har valgt at sigte tre mennesker ikke bare for vold, men for grov vold.
To mænd på 36 og 41 år blev overfaldet af to andre mænd og en kvinde, der væltede dem om på gaden og sparkede dem flere gange på overkroppen og i hovedet.
- Spark i hovedet anses normalt for almindelig vold, med mindre det sker med store skistøvler eller spidse sko, men det her var rimeligt voldsomt, og derfor anser vi det for at være kvalificeret vold, siger den centrale efterforskningsleder, Søren Hansen, Københavns Politi.
Politiet mener, at ofrene ikke kendte overfaldsmændene i forvejen. De to forslåede mænd måtte en tur på sygehuset efter overfaldet.
De tre mistænkte blev lørdag fremstillet i grundlovsforhør. Her blev mændene varetægtsfængslet i hver 17 dage, mens kvinden blev løsladt efter at have afgivet forklaring i retten. Hun er dog fortsat sigtet.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik