Unge kriminelle fra etniske minoriteter i de københavnske fængsler ønsker mere end noget andet at blive en del af samfundet.
Men de bærer på byrder som manglende omsorg, hyppige institutionsophold og fædre, der er døde, forsvundne eller har forsøgt at kompensere for deres egen fiasko ved at banke deres drenge til orden. Det skriver Politiken med baggrund i en ny rapport fra dr.theol. Lissi Rasmussen.
I de seneste to år har hun læst 500 journaler og talt med knap 200 indsatte. Af hendes rapport fremgår, at især børn af flygtningeforældre har lidt under manglende voksenomsorg.
Mindre end hver tredje af de unge med flygtningebaggrund har forældre, der bor sammen, og hvor forholdet til begge forældre er rimeligt.
Et af de mest overraskende resultater for mig er, at der er så megen opløsning i familierne med de kriminelle unge. De etniske familier er her ikke karakteriseret ved et stærkt og sundt familiesammenhold.
Tværtimod, siger Lissi Rasmussen. Rapporten giver et indblik i en verden, der på mange måder er faldet sammen, er den et råb om anerkendelse, og de unges vanskeligheder med at gøre comeback til samfundet har også rod i den sociale opdeling mellem "dem og os".
Det er denne tankegang, der skaber så stor vrede hos unge med muslimsk baggrund, der i forvejen ikke føler sig anerkendt, og som forhindrer en stolthed ved borgerskabet. De er ikke stolte over at være danske borgere, tværtimod, de fleste ønsker at rejse væk, siger hun.
Justitsminister Lars Barfoed (K) har læst i rapporten og mener, at den fortæller tre væsentlige ting: at de unge mangler voksenrelationer, at de har fået deres liv revet itu af for mange ophold på institutioner, og at de mangler en følelse af at høre til.
/ritzau/
