Fængsel og udvisning for at stjæle pistol

To polske mænd er blevet idømt 15 måneders fængsel og efterfølgende udvisning for at have brudt ind på et hotelværelse og stjålet en politimands tjenestepistol.

En politibetjent sov tungt efter flere dages øvelse, da de to tyve brød ind på hans hotelværelse på Scandic i København den 24. september sidste år.

Han vågnede ikke, da de løb med hans skarpladte tjenestepistol, politiskilt, hævekort og 200 kroner kontanter. I alt slap de af sted med værdier for 26.000 kroner.

De forsøgte også at stjæle fra et andet hotelværelse, men her vågnede gæsten.

Det har nu kostet dem 15 måneders fængsel og derefter udvisning fra Danmark. Det skriver Ekstra Bladet.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik