Fængsel i brandsag

62-årige Henning Vester fra Ølstykke fik i går et års fængsel for at ville besvige sin brandforsikring ved at få nogen til at brænde sin villa ned til grunden sidste sommer. Familien har haft 16 brande siden 1994. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

En enig domsmandsret i Hillerød idømte i går 62-årige Henning
Vester et års fængsel for at ville besvige sin brandforsikring
ved at få en eller flere ukendte personer til at brænde sin og
konens villa på Havrevænget 7 i Ølstykke ned til grunden natten
til den 2. juni 2007 klokken cirka 03.30.Branden udviklede sig
hurtigt og voldsomt, idet der var hældt brandbare væsker i alle
rum, og en overgang var der fare for, at ilden skulle brede sig
til et nabohus, men en familie med børn nåede heldigvis at vågne
forinden.Domsmandsretten fandt det bevist, at personer med
tilknytning til familien havde været klar over, at der skulle
sættes ild til huset, blandt andet fordi der fra svigerdatterens
computer i Nordvestsjælland var blevet søgt på »Havrevænget« og
»Ølstykke« et kvarter før branden brød ud, smalfilm fra børnenes
opvækst blev opbevaret i parrets autocamper, og politiets
aflytninger af familien pegede i den retning.Under retssagen kom
det frem, at Henning Vester og to af hans tre voksne sønner
siden 1994 tilsammen har haft 16 brande i huse eller biler, som
politiet mener er påsatte eller »ikke-naturligt opståede«, men
gerningsmændene er aldrig fundet. To brande var på færgekroen
Bi-Lidt i Frederikssund.Den dømte ankede dommen til Østre
Landsret.