Fælles front mod tyve

For at dæmme op mod en bølge af tasketyverier i Hillerøds butikker gør politiet brug af civilklædte betjente, og samtidig skal ekspedienterne lære kunderne at passe bedre på deres værdier. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Både mandag og tirsdag var der tasketyve på spil i
butikscentret Slotsarkaderne i Hillerød, og administrationschef
Pia Lynggaard fortæller, at problemet er eskaleret de seneste
måneder. Derfor blev der for et par uger siden sat gang i en
kampagne, der skal få ekspedienterne til at hjælpe kunderne med
at passe bedre på deres tasker.- Det er typisk, når man bliver
ekspederet, at man er lidt distræt, og derfor er det tit dér, at
der bliver stjålet, siger hun. Problemet er i øjeblikket så
stort, at Nordsjællands Politi har haft civilklædte betjente på
jagt i Hillerøds butikker, og ifølge stationsleder Per
Haxthausen er det en ny tendens, at tyvene er i byen hele året i
stedet for som tidligere at koncentrere tyverierne om
sommerperioden. - Tyvene har opdaget, at der er bedre chance for
en stor gevinst, hvis de stjæler en taske i Hillerød, end hvis
de for eksempel stjæler én på Nørrebro, forklarer han.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik