Fælden klapper først ved fysisk sex

Danske børnelokkere har frit spil til at krænke - Red Barnet forlanger aktive politiagenter nu. Selv om både politi og politikere i flere år har talt varmt for at sætte politiagenter ind mod børnelokkere på internet, er ingenting sket.

Konsekvensen er, at kun fysiske seksuelle overgreb mod børn er
blevet straffet, selv om loven faktisk giver myndighederne
mulighed for at afsløre og straffe seksuelle krænkere af den
slags, som Ekstra Bladet afslører i denne uge.

Det gælder blandt andet for den 43-årige marinesoldat og
familiefar til to, som Ekstra Bladet afslører tirsdag. Manden
lokkede - hvad han troede var - en 13-årig pige til Korsør, hvor
han - efter mere end et års chat - ville have sex med hende på
den lokale flådestation. I virkeligheden var pigen voksen og
journalist på Ekstra Bladet,

Men allerede i foråret kendte politiet til manden, da de
anholdt og afhørte ham, efter at hjemmesiden Arto.dk havde meldt
ham for sexchat. Politiet kunne dog kun give ham en advarsel,
fordi de ikke selv har haft en agent til at dokumentere
misbruget.

Justitsminister Lene Espersen (K) erkender, at der er brug for
agenterne. - Men vi er i gang med en kæmpe politireform, som
alle ved har givet anledning til en hel masse frustrationer,
forklarer Lene Espersen, der heller ikke kan fortælle, hvornår
agenterne kommer på plads. - Jeg kan love, at det kommer op i de
nye store politikredse. Men jeg kan ikke sige præcis, hvornår
det er i luften, siger ministeren til Ekstra Bladet.

Red Barnet, der fører en intens kamp mod børnelokkere og
pædofile, er ikke tilfreds med det svar. - Vi mangler i
øjeblikket, at politiet sætter gang i den agentvirksomhed, fordi
det er vigtigt med agenterne.

De giver nemlig de seksuelle
krænkere en reel oplevelse af, at de bliver kigget over
skuldrene, siger psykolog Kuno Sørensen. - Det vil simpelthen
have en vis afskrækkende effekt, at de aldrig kan følge sig
sikre.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik