Royal Run blev skudt i gang i Aalborg mandag morgen. Kronprinsen forventes at ankomme til Frederiksberg, hvor startzonen er, mellem 18.00 og 18.30. Foto: Henning Bagger - Ritzau Scanpix

Få overblikket her: Sådan forløber Royal Run i Hovedstaden

Selvom Kronprinsen først ankommer til Frederiksberg mandag aften for at løbe, kommer der til at være gang i den hele dagen. Få overblikket her.

Hvis det skulle være gået din næse forbi, så er Danmark på den anden ende denne mandag.

Kronprins Frederik har nemlig besluttet at fejre sin 50-års fødselsdag på lørdag med et løb i alle Danmarks fem største byer. 

Starten går i Aalborg og igennem dagen bevæger han sig igennem Aarhus, Esbjerg og Odense for at slutte i Kronprinsens hjemby Købehavn.

Det betyder, at for os på Sjælland går det meste af dagen med at vente på prinsens ankomst. Men ventetid behøver ikke at være kedeligt. TV 2 Lorry giver dig hermed det store overblik over løb, arrangementer, taler og fester i løbet af dagen, som du kan være med i.

Det meste foregår omkring Frederiksberg Rådhus, hvor startområdet befinder sig.

det forkromede royal run-program

  • 10.00: Det hele skydes i gang med velkomst fra dagens konferiencierer.
  • 10.20-10.30: Frederiksbergs borgmester, Jørgen Glenthøj, Kons., og Københavns kultur- og fritidsborgmester, Niko Grünfeld, Alternativet, byder velkommen.
  • 10.30: One mile-løbene skydes i gang med en familie-mile.
  • 11.30: Her løber børnene deres mile - uden ledsagere.
  • 12:00: Så er der one-mile for para-atleter.
  • 12.30: One mile for motionister. I alt har 8.352 tilmeldt sig one mile-løbene.
     
  • Mellem 10.00-15.00 er der stande og aktiviteter for hele familien langs Frederiksberg Allé. Her kan man købe mad og drikke.
     
  • 18.00: Dagens konferiencierer byder velkommen til aftenens program. 
  • Mellem 18.00 og 18.30: Kronprins Frederik ankommer til startstregen.
  • 18.45: Frederiksberg borgmester og Københavns overborgmester, Frank Jensen, Soc.Dem. byder velkommen.
  • 18.50: Kronprinsen skyder NM (Nordisk mesterskab) og det øvrige elite-og supermotionistfelt i gang.
  • 19.00: 10 km-løbet skydes i gang. Her deltager Kronprinsen også selv. I alt har 25.656 tilmeldt sig ti kilometer løbet.
  • 19.15: De hurtigste eliteløbere løber ind over målstregen på Frederiksberg Allé.

Se 10-kilometer og one mile-ruten her:

  Foto: Royal Run