Foto: Allan Lundgren - Ritzau Scanpix

Få dine VHS-bånd, smalfilm og kasettebånd ind på computeren

Snart åbner et nyt digitaliseringsværksted, hvor du kan give gamle minder nyt liv - gratis.

Stoooop!

Ligger du inde med gamle VHS-bånd, smalfilm eller kassettebånd, som du efter lang tids opbevaring i en støvet kasse på loftet overvejer at smide ud - så vent lige lidt.

Snart kan du nemlig give dine gamle analoge minder et nyt digitalt liv. 

Projektet STORM20 i København slår nemlig dørene op for for et nyt digitaliseringsværksted.

Her kan både borgere og foreninger komme forbi med alt godt fra gemmerne og få det digitaliseret.

Læs også Mystisk pengeskabs-låge fundet i gadekær

Et "skoleeksempel" på frivillighed

Bag værkstedet står en gruppe dedikerede frivillige, som siden tidligt i foråret har arbejdet på at få værkstedet stablet på benene. 

Superbrugerne arbejder med digitalisering af smalfilm og lydbånd. \nAnker Schrøder (tv) digitaliserer en 8mm smalfilm, mens Bruno Borch (th) er i gang med at digitalisere en lydoptagelse fra et spolebånd.\n Foto: Kjeld Espersen 2018

Digitaliseringsværkstedet i STORM20 er også et skoleeksempel på, hvad engagerede borgere kan udrette.

Niko Grünfeld, kultur- og fritidsborgmester, København, Alternativet

- Det er fantastisk, at teknologien gør gamle minder spillevende igen. Mange af os har som minimum et par kassettebånd eller hjemmevideoer på VHS liggende, og med digitaliseringsværkstedet er teknologien nu tilgængelig for enhver, der har lyst, siger Københavns kultur- og fritidsborgmester, Niko Grünfeld, i en pressemeddelse og fortsætter:

- Digitaliseringsværkstedet i STORM20 er også et skoleeksempel på, hvad engagerede borgere kan udrette. Det er de frivillige, der har skabt værkstedet, og den slags kræfter er noget af det fineste, vi har, og jeg er stolt af, at vi kan lægge lokaler til i STORM20.

Digitaliseringsværkstedet bliver officielt indviet d. 20. september. Det vil fremover have åbent hver torsdag på adressen i Stormgade 20.             

Du skal dog huske at lave en aftale, inden du kommer.

Det foregår nemlig sådan, at man aftaler en tid, hvor man kan komme forbi og blive oplært i udstyret af en superbruger. Når du så har styr på knapperne, så kan du booke en tid, hvor du kan komme og digitalisere det gamle guld.

STORM20

  • Det er Historie & Kunst, dvs Københavns Museum, Københavns Stadsarkiv, Thorvaldsens Museum og Nikolaj Kunsthal som står bag projektet.
  • Det ligger på hjørnet af Stormgade og H.C. Andersens Boulevard - adressen er Stormgade 20, deraf navnet. Stedet er åbent for alle.
  • Stedet rummer makerspace, café, en lille butik og kulturinformation.
  • STORM20 er en del af projektet "Historie & Kunst i gadeplan" som er muliggjort via støtte fra Nordea-fonden.

Superbrugerne er ved at digitalisere et videobånd. Per Jensen (tv) digitaliserer indholdet af en VHS-videokassette, mens Claus Hein-Nielsen (th) tjekker kvaliteten. Foto: Kjeld Espersen 2018

Læs også Dans giver demente og ældre minderne tilbage