Det viser den første evaluering af de
såkaldte forældrepålæg, der giver kommunerne mulighed for
økonomisk at straffe forældre, som svigter deres ansvar ved
f.eks. ikke at sørge for, at deres børn kommer i skole, skriver
Berlingske Tidende. Siden loven trådte i kraft for godt et år
siden, har blot 16 kommuner benyttet sig af muligheden for at
udstede de særlige forældrepålæg.
De 16 kommuner har givet pålæg
til samlet 24 familier, heraf har det i 12 tilfælde været
aktuelt at smække kassen med børnepenge i. Evalueringen, der er
foretaget for Velfærdsministeriet, viser desuden, at
forældrepålæggene i ti tilfælde har haft den virkning, at
forældrene har taget et større ansvar, og at børnene er kommet
ind i en positiv udvikling.
»En stor del af de sociale problemer
i samfundet kan løses ved, at folk selv tager et personligt
ansvar og ændrer adfærd. Her kan forældrepålæg være med til at
styrke forældrenes ansvar for deres børns udvikling. Loven
bliver ikke brugt meget, men det har heller ikke været
hensigten.
Forældrepålæg kan være en løsning i de få sager, hvor
et frivilligt samarbejde ikke hjælper,« siger velfærdsminister
Karen Jespersen. Hun vurderer, at mange kommuner endnu ikke er
opmærksomme på muligheden for at trække ansvarsløse forældre i
børnechecken.
Helsingør er en af de kommuner, som flittigst har
udstedt pålæg til forældre, der ikke har taget sig godt nok af
deres børns udvikling. Borgmester Per Tærsbøl (K) forklarer, at
det er sket for at sikre, at børnene kommer i skole, men han
vurderer, at ordningen primært har en præventiv virkning. »Vi
forsøgte for nogle år siden at trække folk i kontanthjælp, hvis
de ikke fik børnene i skole, og det hjalp, kan jeg godt hilse og
sige.
Problemet var bare, at det var ulovligt. Nu kan vi trække
i børnechecken, hvilket er et langt mindre beløb, men
selvfølgelig kan det få nogen til at tænke sig om en ekstra
gang,« siger Per Tærsbøl.
I Helsingør har kommunen primært haft
problemer med roma-familier, der ikke sendte deres børn i skole.
Men af de 24 pålæg, kommunerne på landsplan har udstedt det
seneste år, er 14 givet til forældre med dansk oprindelse, mens
de resterende ti er målrettet familier med anden etnisk baggrund
end dansk.
I Københavns Kommune har beskæftigelses- og
integrationsborgmester Jakob Hougaard (S) for nylig talt for
øget brug af netop forældrepålæg i forbindelse med oprettelse af
såkaldte »hotspots«, der er områder, hvor kommunen i samarbejde
med politiet vil sætte massivt ind for at nedbringe
kriminaliteten og sikre borgernes tryghed.
