Få kælder med til halv pris.

Kniber det med både pengene og pladsen, skulle du måske overveje at købe et hus med kælder, skriver Søndagsavisen. En kvadratmeter kælder koster nemlig kun det halve af det, du skal betale for en kvadratmeter i stueetagen.

Det viser en opgørelse,
som ejendomsmæglerkæden home har foretaget på baggrund af alle
de boliger, home har solgt, hvor der er en kælder i boligen.

»Boligkøbere med behov for mere plads, men som nødig vil betale
en bondegård for et parcelhus, kan købe ekstra og billige
kvadratmetre ved at se efter huse med en kælder,« siger Niels H.
Carstensen, kommunikationschef i home.

Opgørelsen viser, at du i
gennemsnit giver ca. 1.750.000 kroner for et hus i ét plan på
129 kvadratmeter. Til sammenligning kan du få 193 kvadratmeter,
hvor de 66 er kælder, for omkring 2.150.000 kroner i
gennemsnit.

»Du får altså de 66 kvadratmeter kælder for en
kvadratmeterpris på lige godt 6.500 kroner. Det meget tæt på
halvdelen af det, du betaler per kvadratmeter for resten af
huset ,« siger Niels H. Carstensen.Skulle du have betalt fuld
'stueetage-pris' for de 193 kvadratmeter, ville huset koste
2.620.000 kroner.

Niels H. Carstensen understreger, at
statistikken skal tages med et gran salt, og at der er tale om
gennemsnitspriser.

»Der kan være kældre, som er endnu mindre
værd, og gode kældre, som næsten er lige så dyre som stueetagen,
hvis f.eks. kælderen er bygget ind i en skrænt.«Det er heller
ikke lige meget, hvad du skal bruge den ekstra plads til.

»Er behovet hobbyrum, festlokale eller plads til 'ting og sager', er en kælder ideel. Skal kælderen bruges som opholdsrum eller til
at sove i, så bør man sikre sig, at kælderen er velegnet til
det,« siger Niels H. Carstensen.Han peger på, at kældre bygget
før 1970 kan være fugtige og uegnede til fast beboelse, hvis de
ikke er renoverede.

»Man skal være opmærksom på, at fugtproblemer
ikke vil fremgå af en tilstandsrapport for et gammelt hus, for
der er fugt mere reglen end undtagelsen.« Ofte kan det betale
sig selv at give kælderen en overhaling.»Hvis man selv går i
gang, er det billigere at udnytte en kælder - eller en førstesal
for den sags skyld - end at bygge en helt ny tilbygning,« siger
Niels H. Carstensen


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik