Af Sikandar Siddique, medlem af Folketinget for Alternativet, valgt ind i Københavns Omegns Storkreds.
Er du en af dem, der ser på min brune hud og tænker: ”Nå ja, selvfølgelig er han integrationsordfører.” Ser du det også som en selvfølge, at her kommer en, der vil arbejde for bedre vilkår blandt indvandrere og efterkommere?
Så har du ret – men du tager også fejl. For ja, selvfølgelig støtter jeg minoriteter og kæmper imod diskrimination. Men jeg vil mere end det. Jeg har på ingen måde tunnelsyn.
Jeg vil ikke kæmpe for én bestemt minoritet i Danmark. Jeg vil kæmpe for fællesskabet.
Fællesskaber dømmer ikke folk ude på forhånd
Det er ikke – som det ellers har været fortællingen igennem mange år – et enten/eller. Jeg kæmper ikke for enten de hvide eller brune danskere. Jeg kæmper for os alle sammen.
Mit mål er krystalklart; alle mennesker, uanset baggrund, tilhørsforhold og etnicitet skal have de bedste muligheder for at skabe sig et godt liv og bidrage til samfundsfællesskabet i Danmark.
Det kæmper jeg for
TV 2 Lorry har spurgt samtlige politikere, der er valgt ind i Hovedstadsområdet, hvad de vil kæmpe for i deres område de næste fire år. Bliv klogere på dine politikere her.
Kan vi fylde skyttegravene op og mødes på midten, er det til gavn for alle – så er det til gavn for Danmark. Hvis vi bliver ved med at tale om unge indvandrermænd som en ensartet gruppe, der alle er dybt kriminelle og antidemokratiske, ja så mister vi fokus. Ikke alene risikerer vi at miste alle de unge mænd, der knokler for anerkendelse, for at få en uddannelse og skabe sig et godt liv – vi forspilder også chancen for at se nøgternt på de problemer, der er, og tage de midler i brug, vi ved virker.
Alle mennesker har potentiale
Når man føler sig dømt ude på forhånd, er man i overhængende fare for at ende med at dømme sig selv ude.
”Ham der bliver sgu alligevel aldrig til noget – andet end et bandemedlem”. Når du har hørt den sang nok gange, ja, så kan det meget vel blive en selvopfyldende profeti. For kan du ikke få samfundets accept og blive en del af fællesskabet, ja, så er der nok et kriminelt eller ekstremt religiøst fællesskab, der med glæde inviterer dig indenfor.
Den måde, vi taler om integration i dag, svarer til at køre over et blomsterbed med en havefræser, fordi der står en mælkebøtte i hjørnet. Kort sagt: Det skader mere, end det gavner.
Jeg vil tale menneskers potentiale op. For alle har det! Og fællesskabet har det. Vi kan være så meget mere end borgere i samme land. Vi kan være naboer, venner, kolleger, kærester.
Det er dét, jeg kæmper for. At vi vil hinanden. Det vil jeg. Vil du?
