Et amerikansk og fire danske: Så er der nye navne på Musik i Lejet

Den nordsjællandske festival Musik i Lejet har annonceret fem nye navne til sommerens fest.

Musik i Lejet annoncerer fem nye navne til årets festival. Foto: Linda Kastrup - Ritzau Scanpix

Det tog ikke meget mere end fem minutter at få solgt de 10.000 billetter til årets udgave af Musik i Lejet, der løber af stablen dem 18. juni ved stranden i Tisvildeleje.

Læs også Politiet er svært skuffet efter Musik i Lejet

 Og nu er der nyt til de kommende gæster og interesserede, for den nordsjællandske festival har netop annonceret fem nye navne, og det ser ud til, at det bliver lidt af en fest.

Af dem er de fem, er det nok Peter Sommer & Tiggerne, flest danskere vil nikke genkendende til. Den Aarhusianske kunstner har igen og igen leveret både anmelderroste albums og koncerter. Hans seneste album, Elskede at drømme, drømmer om at elske, har også lige vundet prisen for Årets Album ved Steppeulven 2019.

Peter Sommer - 'Elskede At Drømme%2C Drømmer Om At Elske

Der kommer også besøg fra den anden side af Atlanterhavet, når den amerikanske LA-rapper Duckwrth ligger vejen forbi. Han er et relativt nyt navn, selvom han har lavet musik siden 2013, og han er mest kendetegnet ved en lidt speciel lyd – og levere god dansemusik selvfølgelig.

DUCKWRTH - MICHUUL.

En af de helt nye på den danske musikscene er Selma Judith. Den tatoverede, unge kvinde udgav så sent som efteråret 2018 sin debutsingle, og siden da har det virkelig taget fart både nationalt og internationalt. Det er R&B-musik, men med en unik klang og lidt kant. Men hun har også kunst i blodet, hendes far hedder nemlig Lars von Trier.

Selma Judith - Kind of Lonely

Peter Sommer er ikke den eneste Aarhusianer på festivalen, der også får besøg af Alexander Oscar. Den unge komet fik sin første pladekontrakt som 14-årig, og sidste år udgav han sit første album, hvor særligt nummeret Numbers var svær at undgå på mange danske radiokanaler.

Alexander Oscar - Number (Official Music Video)

Kun 19 år gammel og et forfriskende pust på den danske rap-scene, københavnske Artigeardit har efterhånden været gang et par år, og selvom det ikke er mange numre, der er blevet sendt ud endnu, så er det i den grad noget, der vil fremad.

Artigeardit - Ses Senere

 

Læs også Ny idé skal fjerne cigaretskod fra gaden i Helsingør

Ikke kun lagkage

Det er ikke alle, der er lige glade for, at festivalen er blevet så populær, som den er. For mindre end to uger siden deltog hundredevis af mennesker i et borgermøde om festivalen, som, mange indbyggere i byen følte, var blevet for stor.

Kritikken gik ligeledes på, at der ikke blev genereret nogen penge fra festivalen ud i byen, og det er på trods af, at festivalen slår sig op på at være nonprofit. En kritik folkene bag har pure afvist.

Læs også Byen er splittet: Dramatisk borgermøde om Musik I Lejet



Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik