Den 5. september 1619 stod en kirkebygning på Bremerholm midt i København klar til indvielse.
Skæret fra den gamle ankersmedje stod sikkert klart i erindringen hos mange af de sø- og orlogsfolk, der nu havde fået ny kirke.
Og luen havde endda tidligere brændt lige dér – midt i det, der nu var kirkerum. Et hvidkalket og smukt rum indrettet med bænke.
Ankersmedjen der blev til korskirke
Kong Christian den 4. havde allerede i starten af 1600-tallet anlagt et boligkvarter for flådens officerer på den lille ø Bremerholm – en ø, som hans forgænger Kong Hans lod bygge mellem Sjælland og Slotsholmen allerede i 1500-tallet til de mange skibsbyggere, som varetog den danske flåde.
Mange af dem var fra Bremen i Nordtyskland, og historikere mener, at det var årsagen til, at øen fik navnet Bremerholm.
Siden blev øen til en del af Sjælland på grund af opfyldninger, men navnet hang fortsat ved.
I 1563 stod ankersmedjen på Bremerholm klar, men allerede i 1617 blev der opført en ny og større ankersmedje.
Smedje var oplagt valg
Da Christian den 4. besluttede, at søfolket skulle have ny kirke, var den forladte smedje derfor et oplagt valg.
Efterfølgende blev kirken udvidet til at have den karakteristiske korsform, den er kendt for i dag.
Først blev den gamle smedjelænge bygget i dobbelt højde, hvorefter de to korsarme kaldet ”kaptajnsgangen” mod syd og ”urtegårdsgangen” mod nord blev bygget.
Siden 1619 har kirken haft hvidkalkede vægge og tøndehvælvet loft med stukudsmykninger.
Indtil en hovedrestaurering i 1872 var der pulpiturer i tre etager hele vejen rundt i kirken. Her kunne velhavende folk købe eller leje faste pladser i kirken.
I dag fremstår kirken med pulpitur i et plan.
I 1705-08 blev Kapelsalen, der følger Børskanalen, bygget. Under den store restaurering i slutningen af 1800-tallet blev Store Skriftestol mod Holmens Kanal opført, og her blev hovedindgangen også flyttet fra Holmens Kanal til den nuværende hovedindgang i østgavlen.
Hovedindgangen fik Roskilde Domkirkes gamle Kongeportal fra 1635, som var udtjent i domkirken.
Fra Dronning Margrethe til Simon Spies
Holmens Kirke har siden dens opførsel virket som almindelig sognekirke og som kirke for Søværnet.
Sidstnævnte afspejles symbolsk ved, at kirken, som den eneste i Danmark, ligger direkte ud til vandet.
Desuden har kirken været meget brugt af Kongehuset.
Dronning Margrethe den 2. er både blevet døbt og gift med Prins Henrik i kirken, ligesom Kronprins Frederik også er døbt i kirken.
Kronprins Frederiks tvillinger, Prins Vincent og Prinsesse Josephine, blev desuden døbt i kirken i 2011.
Berømte danske personligheder er også blevet både gift og begravet i Holmens Kirke.
Blandt andet blev verdensmanden Simon Spies gift for fjerde gang med den purunge 20-årige Janni Brodersen i Holmens Kirke.
Danmarks måske største handelsmand, skibsrederen Mærsk McKinney Møller, blev i april 2012 begravet fra kirken, ligesom den kendte sømand og eventyrer Troels Kløvedal gjorde det den 3. januar 2019.
Fordums vingesus i sarkofager
Foruden historier fra nutiden om berømtheder og royale, som har haft sin gang i den korsformede kirke, har kirken også huset andre store skikkelser – som endda er at finde på matriklen endnu.
Det gælder blandt andet den kendte viceadmiral Peter Wessel Tordenskiold, der har både sarkofag og gravmæle i kirken.
Komponisten Niels W. Gade var i en årrække organist i kirken, og ligger også begravet i en sarkofag. Gade er komponisten bag brudevalsen, der bliver danset til de fleste bryllupper herhjemme.
Desuden er kirken blevet brugt til fejring af nationale dage i mange år.
Torsdag fyldte kirken 400 år, og det bliver fejret gennem hele året i kirken med både historiske gennemgange og koncerter.
