Foto: Lorry

Ester fængslet for bombetrussel på SAS-fly

En ester truede med at sprænge et SAS-fly fra Tokyo til København i luften.

En 29-årig mand fra Estland truede med at sprænge en bombe om bord på et SAS-fly fra Tokyo til København.

Truslen var tom, men den 29-årige blev onsdag varetægtsfængslet efter et grundlovsforhør i Københavns Dommervagt.

Han var blevet vred over en afvisning i indrejsekontrollen i Tokyo, som betød, at han måtte returnere til København, forklarede han i retten.

Under turen skrev han et brev til kaptajnen med blandt andet sætningen "I kill your cabin crew". Men han forholdt sig rolig under resten af turen og blev anholdt ved ankomsten til København.