Espergærde Strand mister det Blå Flag

Nu mister Espergærde Strand sit blå flag, efter målinger for sjette gang i år har påvist et for højt bakterieniveua i badevandet. Hornbæk og Marienlyst Strand har muligvis også mistet deres flag definitivt efter nye forekomster af e.coli-bakterier.Det skriver Helsingør Dagblad.

Weekendens
regnbyer var alligevel for meget for mange af afløbene ved
kommunens strande, og det får nu konsekvenser for Strandene med
Blå Flag. Ved Snekkersten Strand, Marienlyst Strand og
Espergærde er spildevand fra kloakerne fosset ud i badevandet,
så kommunens kontrol af badevandet nu viser en for høj
koncentration af e.coli-bakterier. Det betyder, at Espergærde
Strands Blå Flag næsten med sikkerhed er væk, mens Marienlyst
Strand/Gummistranden og Hornbæk Strand muligvis også har mistet
deres kvalitetsstempler på meget godt badevand. - Helsingør
Kommune vil gerne have gode strande, og derfor søgte vi sidste
år flere steder om Blå Flag. Derfor er det ærgerligt, at vi
måske må pille nogen af dem ned igen til næste år, siger Andreas
Busch, biolog i miljøafdelingen i Helsingør Kommune.Resultatet
af en prøverne fra i mandags og kontrolprøverne fra i sidste uge
er nu blevet offentliggjort, og de viser, at grænseværdien på
100 e.coli-bakterier per 100 milliliter vand er blevet
overskredet én gang på Espergærde, Hornbæk og Marienlyst Strand,
mens Snekkersten Strand har fået to hak i strandens Blå Flag.
Dermed er bakteriegrænserne blevet overskredet seks gange på
Espergærde Strand, fem gange på Marienlyst Strand og Hornbæk
Strand og fire gange på Snekkersten Strand. Det betyder at løbet
definitivt er kørt for Espergærde Strands Blå Flag. Højest 20
procent af årets badevandsmålinger må vise en for stor
koncentration af bakterier, før en strand mister sit Blå Flag.
Kommunen havde oprindeligt kun planlagt 20 målinger, hvilket i
dag ville fælde flaget på Espergærde, Hornbæk og Marienlyst
strand. Det samelede antal prøver ser dog ud til at stige til 25
gange, da der også bliver foretaget kontrolprøver, når der
bliver fundet for mange bakterier i badevandet. Hvis
Friluftsrådet, der står bag Blå Flag, giver grønt lys for, at
kommunen må foretage 25 målinger i stedet for 20, så har Hornbæk
og Marienlyst strand stadig en chance for at bevare deres Blå
Flag, da de fem prøver ud af 25 svarer til 20 procent. Værre ser
det ud for Espergærde Strand, da seks målinger af 25 svarer til
24 procent.Selvom nogen af strandene mister deres Blå Flag,
betyder det dog ikke, at det er farligt at gå i vandet på
strandene. - Det er ikke sundhedsskadeligt at gå i vandet, og
man bliver heller ikke syg af det, men der er tegn på spildevand
i badevandet. Folk skal selv tage beslutningen, om de går i
vandet, siger Andreas Busch. Uden det Blå Flag mister Espergærde
Strand dog sit kvalitetstegn på meget godt badevand. Badevandet
bliver ramt af E.coli-bakterier, når det regner voldsomt, og
spildevandet i kloakerne går over deres breder og ender i
badevandet.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik